67
Madame Menneske=Frygt ligger dem som oftest om Halsen med Taarer
og Bønner, at de dog skal tage sig vare og vende Kaaben lidt efter Veyret;
men de forstaaer ingen Skiemt i deres Kierlighed til Fædernelandet. Aldrig
giøre de Krumspring, for at naae deres Øyemed; thi de frygte ikke for at
være deres Gang bekiendte. De behøve ikke et fremmed Lys at see ved, hvor
Veyen løber til det almindelige Bædste; ikke heller lade de sig føre ved et
usynligt Bidsel af egennyttige Raadgivere. Jngen Menneske=Frygt, in¬
gen Egenkierlighed, ingen Ærgierrighed kan forleede dem til det mindste
Aftrin fra den rette Vey. De forbittres, de skiære Tænder, ja de udspru¬
de Jld, naar de see deres Medborgere at dantse omkring nogen Guld=Kalv.
Naar Spørsmaalet er om det almindelige Bædste, triner de uden for deres
egne Huse, og afklæder sig al deres Egenkierligheds Ham. De ere da ikke
meere deres egne: men de bilder sig ind at eye det hele Rige, for desmeere
upartisk at anhøre det almindelige Væsens Bydende. De agte det for de¬
res Pligt og Skyldighed i saa Maader at have velvillige og bereedvillige
Øxen; om end deres Eiendomme, Jndkomster, eller og Handel skal for¬
mindskes, naar det almindelige Bædste derved kan befordres, ja de ere selv
de første, der enten give eller fuldbyrde saadanne Forslag.
Jeg har, mine Herrer! beskrevet disse to forunderlige Borgere, noget
nøye for eder, saasom J maaskee ikke kiender dem; men jeg tør hart ad
bande paa, at hverken J eller vore høytsvingende Veyr=Haner, skulde kun¬
de komme til Rette med dem. Jeg smigrer mig altsaa med, at jeg vel bli¬
ver den bædste Høne i eders Kurv, ligesom J og ere de fornemste udi min.
Lad Drømmeren kun tage Patriani og Sinceri Partie. Jeg holder mig
til Eders, som det stærkeste. Men til hvilken Side Seyeren end vender
sig, bliver jeg dog Seyervinderens Ven; og dette kan aldrig feyle; thi jeg
veed Grebet, at forbinde mig baade Katte og Hunde, Høge og Ravne.
Jmidlertid haaber jeg dog mine Herrer, at vi vel skal holde Patrianus og
Sincerus Stangen, og at det stærkeste Anhang vil blive ved os. Jeg vil
til vores videre fælles Opmuntring, fortælle Eder en Samtale, som jeg i
Gaar luttede mig til, imellem Frue Egennytte og Frue U-Eenighed.
J har paa min Ære Ret, min Søster! sagde Frue Egennytte til
U-Enighed; vi maa ud og røre os noget. Jeg vansmægter aldeeles i
denne Stilhed, og vores Drømmere fortæller saalænge Drømme for Folk,
at jeg kommer til at døe af Skiørbug. Skiebnen forbyde, at Frue Patri¬
otskab skulde faae Overhaand! Ney, jeg svær ved alle Afgrundens Bøl¬
ger, og ved alle Forslags=Magere og Veyr=Haner, at før skal alle Kræm¬
mere og Kiøbmænd i de smaa Kiøbstæder tage deres behøvende Vahre paa de
anbefalede Stæder, end at Frue Patriotskab nogensinde skal vinde Seyer
