70
Drømmeren; thi jeg har ey kundet havt den Fornøyelse at svare for Eder,
førend Touren efter den Alphabetiske Rangs=Forordning falt Eder til. Dog
naar jeg ret besinder mig, har J maaskee gjort viseligere, at J har tiet stil¬
le; thi man kan aldrig bædre vinde Seyer over sine Dadlere, end ved Taus¬
hed; og jo meere man, efter Ordsproget, rører i Skarnet, jo værre stinker
det. Jkke saa mine Herrer? Over alt havde J maaskee ogsaa derved
kundet røbe Eders vedrørte Byldes Ømhed. Jeg for min Part kan ingen
Tid bare mig, at jeg jo strax giver mig i Kast med mine Skumlere, og hvis
nogen gir mig et Øresigen, giver jeg ham paa staaende Fod to igien, naar
jeg tør. Jkke destomindre er jeg nu alt kied af mit Anti=Drømmerske Em¬
bede, og har i Sinde at tuske min Tieneste bort med en Tver=Pibere, da
jeg vel haaber, man lader mig pibe min Tappenstreg og Reveille upaatalt;
thi paa den ene Side seer jeg, at Drømmeren bliver stiltiende ved at drøm¬
me, i hvor meget jeg end drømmer ham imod og paa den anden Side lurer
man paa min Anti=Drømmerske Pen og udi et hvert Ord søger efter en
Krog at henge deres Hat paa. Jo, Jo! troe mig, mine nyeslikkede Kal¬
ve have godt Veyr=Korn. Men jeg lader mine Drenge blive smukt hiem¬
me under Tugtemester, indtil de faae Skiæg paa Hagen; thi Madame
Commune Bonum er saa bange for dem, som jeg for en Fuskere ved et
Qvadrille=Bord, saasom han vanz irer sin Post og forqvakler Spillet. Men
see! jeg er jo kommen reent uden for min Text.
Ak! Gyldne Tider, mine Herxer! da Mads Lurendreyers Søn,
Mons. Toldsviig, der havde udstaaet sine fulde Lære=Aar i en Krambod,
kunde giøre en Reyse igiennem Hamborg til Amsterdam og London, forsynet
med sin Hosbondes Recommendations=Skrivelser, og i største Hast komme
tilbage igien med en fortreffelig Credit. Ja du herlige Redit -- - hvad
vilde jeg sige, du herlige Credit, hvor prydede du ikke hans Krambod med
allehaande rare Sager, usynlige og synlige? Men hvor blev Pengene af,
som Mons. Toldsviig, der var den Hollandske og Engelske Creditors Com¬
missionaire eller Høker, fik for Vahrene? Drømmeren vil svare, at Ren¬
terne krøbe i Mons. Toldsviigs Lomme, men Capitalen gik til Amsterdam
og London. Men J, mine Herrer! sige derimod: Gik der den Tid Penge
ud af Landet; saa kom der og Penge ind igien. Sværger ey høyere, mine
Herrer! jeg troer Jer, i sær, dersom alle den Tids værende Engelske og
Hollandske Commissionaires bare sig ligeleedes ad som Mons. Toldsviig.
Jeg fortsetter min Historie. Den Engelske og Hollandske Creditor blev ved
at forsyne Mons. Toldsviigs Krambod med nye Vahre; og Mons. Told¬
sviig var i Begyndelsen altid omhyggelig for at betale det Indcasserede, i
det mindste den halve Deel. Mons. Toldsviig blev altsaa saavel Hiemme,
som i Amsterdam og London en velberømt Kræmmere. Under dette hans
