71
lykkelige Høkerie fik han Gifte=Tanker, og befriede den skiønne Astutia, en
Dotter af hans gamle Hosbond, der ved tvende Banqverouter havde samlet
sig smukke Capitaler. Mons. Toldsviig begyndte derefter at leve frisk.
Han lod sine Patroner i London og Amsterdam vide, at et og andet Slags
Vahre ikke kunde nu saavel debiteres som forhen, endskiønt de alt vare gjor¬
te i Penge, og forlangede derfore nyt Gods, under Paaskud af adskillige
Sorters Begierlighed.
Vidste den Engelske og Hollandske Creditor Greebet, ved denne deres
Commissionaire at faae de Vahre med Fordeel afsatte, som ellers havde vil¬
let ligge dem til Last i London og Amsterdam; saa vidste og Mons. Told¬
sviig Greebet, ved disse sine fraværende Patroner at skaffe sig de Penge,
som han aldrig havde i Sinde at betale; ja han vidste endog at føre sine
Patroner saa og saa meget pro Cento til Regning af de Vahre, som han
havde indsneget ufortoldede. Men Slutningen blev kort at fortælle, denne:
Hans udenlandske Patroner, i sær den snue Van der Profit i Amsterdam,
lode underhaanden forhøre, om Mons. Toldsviig var en reedelig Commis¬
sionaire. Man svarede: ikke andet at formode, eftersom Mons. Toldsviig
slog stort paa, og hans Madame holdt sig prægtig. Alt nok til behagelig
Underretning, i sær for en Hollænder. Mons. Toldsviigs udenlandske Pa¬
troner holdte inde med deres Vahre, og qvælede denne deres Commissionaire
med idelige Remisser. Møns. Toldsviig holdte endnu nogle Maaneder
Stand, i det han nogenleedes fornøyede sine Patroner med den Vidtløftig¬
hed, som han satte sig udi hos endeel af sine Landsmænd. Men den ustadi¬
ge Commissionaire Skjebne slog paa eengang Crediten under ham, baade
inden og udenlands, og der laae Mads Lurendreyers Søn Mons. Toldsviig
Fallit. De udenlandske Creditorer havde i Forveyen faaet noget, og formo¬
dentlig derudi den fulde Værd for deres gamle forligne Vahre; men de in¬
denlandske fik slet intet, undtagen Jøder og Jøders Tilhængere, der i Tus¬
mørket havde faaet de overblevne Kramvahre til Underpant. Ak gyldne Ti¬
der! ja paa de Tider kunde en Mons. Toldsviig nok leve. Ak herlige Re¬
dit! --- Ney! Ak fordeelagtige udenlandske Credit.
Men, mine Herrer! Hvorfore trækker J saa meget paa Skuldrene?
Pengene bleve jo i Landet? Hvad vil vel nu Drømmerens Drøm om uden¬
landsk Handel sige? Misunder han maaskee de Udenlandske at være den tre¬
die Stand i Riget? Drømmer han maaskee om en Under=Balance i vores
Commeree med Fremmede? Bilder han sig maaskee ind, at vore Fabriqver
og Manufacturer qvæles og hindres i deres Tilvext ved de begierlige uden¬
landske Vahrers Debit. Vil han maaskee, at vore Kræmmere skulde tage
deres Vahre indenlands, eller og at de selv skulde indrette sig Manufactu¬
