74
mere -- -. Ja, deri har J største Ret, mine Herrer! Qui, la Peste!
En Drømmere, en Grillenfængere, en Singularist, vil slaae sig til Ridder
paa vore uskyldige Sammenkomster. Kan den Kiellinge=Præst ikke holde
sin Næse fra vores Samlinger i Bacchi Templer, saa foraarsage vore
Stats=Discourser ham ingen Ærgelse; og dette burde den Phantast saa
meget desmeere iagttage, siden han, efter egen Tilstaaelse, har meere Grød
end Hierne i Hovedet, til at kunde skille det bagvendte fra det retstillede.
Hvad gaaer det den Karl an, hvad enten vi raisonnere om Jøder eller Græ¬
ker? Jo den Karl svarer rigtig nok til sit Navn. Han kalder sig en Drøm¬
mere; og man kan med Sandhed sige, at han drømmer, naar han satirice¬
rer over vore Sammenkomster. Er Mennesket ikke skabt til Selskaber?
Bør ikke de Forlystelser, som skienkes ved Omgang med andre Mennesker,
uden al Jmodsigelse regnes iblant det menneskelige Livs herligste Fordeele?
Bør det ikke agtes for en af de uskyldigste Forlystelser, at man paa et og an¬
det Sted samles med sine Ligemænd, for at høre og snakke om løst og fast?
Ja er det ikke høyst fornødent, at naar man under sit Embeds Forretninger
har baaret heele Dagens Byrde og Heede, nemlig fra Kl. 11 til 1 om For¬
middagen, og fra Kl. 5 til 7 om Eftermiddagen, at man da om Aftenen
søger sit udmattede Sinds Vederqvægelse, ved at samles med gode Venner
paa forfriskende Steder, og derved at sanke nye Kræfter, til følgende Dags
svare Arbeyde? Disse Sandheder ere jo saa klare, at end ikke vore største
Haarkløvere kan have det mindste at indvende, i sær, om du har faaet den
mindste Smag paa den ædle Drue-Saft.
Maaskee det kunde være hans Drømmelige Høyhed til Behag, at
man stedse hengte hiemme over sine Koner eller Huusholdersker, naar man
ingen andre Kone havde? eller maaskee han vil, at man efter Selskabers
første Øyemeed skulde besøge vore Betientere, tilbyde vor Tieneste, og er¬
fare, om man paa en eller anden Maade kunde komme de Trængende iblant
dem til Hielp? Jo, saae du, om jeg giorde det, sagde Mester Michael?
Ney, vi optage ikke i saa Maader Skikke, der hartad ere af lige Ælde med
Verden. Dette falder vore Præster til, at giøre Huus-Besøgelser; og vore
Fruentimre at komme deres Medsystre til Hielp i visse Omstændigheder.
Drikke=Spille= og Æde=Selskaber anstaae os, som ærværdige Dannemænd;
og iblant disse forlystende Forandringer har enhver Friehed at følge sin
Smag. Jeg for min Part finder størst Fornøyelse i saadanne Selskaber,
som dette, jeg her har den Ære at bivaane, hvor man kan føre alle sine
Snakke=Vahrer ligesom til Torvs. J saadanne Selskaber har den gode
gamle Fortroelighed og Aabenhiertighed sit Sæde. Her behøver man ey at
veye sine Ord ud i Lod og Qvintin. Ak! hvor fornøyeligt er det ikke, at
man her kan fordrive heele Timer, med at raisonnere om uvisse Beretnin¬
