75
ger, og at forbedre de samme med adskillige Tillæg? A propos, mine Her¬
rer, har J læst, hvad man udi sidste eller næst forrige Avise, skriver fra -- -.
Ja hvor var det nu? --- ligemeget. Man skriver, at Vesuvius, som
skal vist ligge i Jsland, har udsprudet en heel Legion uegennyttige Forslags¬
Magere, og at Ætna, som vist grendser tet op til Bloksbierg, skal have
udspyet heele Vognmænds Læs af ærlige Skræddere, Møllere &c. &c. Ja,
paa min Ære har jeg i disse Dage lyst det for en afgjort Sandhed, enten
i Aviserne eller i en gammel Krønnike - - -. See, har vi ham ikke der?
Velkommen mon Frere! kom og sæt Jer hos mig! A vous mon Frere! ---
Det giør J ret udi, at J søger saadanne Selskaber, som dette. Her be¬
høver man ikke at legge sine Ord paa Vægtskaalen. Her kan man i største
Fortroelighed reformere den heele Stat, og ex tempøre forfatte Planer til
Oeconomie og Commeree, ligesaa hastig som man sluger en halv Flaske Viin
i sig. Her kan man efter egne Gisninger sætte høye og lave Embedsmænd
af og i, og drukne alle Patriotiske Grillenfængere i en Pæl Viin. Her veed
man paa sine Fingre Aarsagen til den og den Forandring. Her undersøger
man paa det nøyeste Grunden til den og den Persons Luft=Spring. Her har
man tilforladelige Rapporter, om hvad der er bleven afhandlet paa de hem¬
meligste Steder, og hvad der bliver talt under fire Øyne blant høye Hove¬
der. O du gode gamle Fortroelighed og Aabenhiertighed, hvor stor en Tak
maa du ikke være vores GUd Bacchus skyldig, som med sine vederqvægende
og oplivende Safter har bragt dig til Live igien - - - -. Samme Skaal
mine Herrer! -- -
Min lille Flaske! kom hid, lad mig omfavne dig!
Naar jeg dig skuer, mit - - - - - -
Jo paa min Ære, burde disse skiæggede Blod=Jgler med Pik og Pak
reent at uddrives af vore Lande. Aldrig kan J, mine Herrer, være saa
forbittrede mod disse Skakkere, at jeg jo er det i en langt høyere Grad; thi
jeg har, (Skam at rose af) saaleedes ladet dem trække Rus med mig, at alt
mit Sølv og Guld (det kunde endelig snart veyes) har lært at prædike He¬
braisk, og det præker endau i samme Sprog. Tænk eengang, hvor ufor¬
skammede disse Skindere ere. Jeg var for nogen Tiid siden, (som jeg urost
ellers altid er) i Betryk for Penge. Men meene J ikke, at jeg af 50 Rdlr.
maatte paa 3 Maaneder give min Hof=Jøde 10 Rdlr. i Rente, og lade
ham oven i Kiøbet faae alt mit Haben und Gut til Underpant, hvilket stin¬
kede forbandet af Hvid=løg, da jeg omsider med megen Nød fik det indfriet
igien. Dog maa jeg herhos melde, at jeg i Forveyen havde været hos een
af vore uomskaarne Jøder, som formeente, at jeg paa den fælles Religions
Vegne burdte hellere unde ham 12 Rdlr. i Rente af bemeldte Sum, end
en omskaaren Jøde 10; men jeg betakkede mig paa Religionens Vegne.
