Anti=Drømmeren.
Num. 19.
Tirsdagen, den 11te Mart. 1760.
Madame S.
N¬
ey, min allersødeste, min alleryndigste, min allerdydigste, min aller¬
forstandigste, min allerelskværdigste, min allerhuseligste, ja min
over al Maade veltalende Madame! før skal alle Stadens Jom¬
frre Huse forvandles til Mandfolkløse Nonne=Klostere, før skal alle gammel
Strands velrenomerede Matroner lade af at skiendes, bande og canonere med
Jldpotter; før skal vore Petits Maitres klæde sig som gamle Skatte-Borgere;
før skal alle vore Sladdre=Fruer sidde maalløse hos Barbeererne; før skal
Anti=Drømmeren blive en Hadere af smukke Fruentimre, ja før skal der i
vore Urteboder haves Mangel paa Penne, Blek og Papiir, førend at Drøm¬
merens Skrivelse til hende skulde blive ubesvaret.
Vel elsker jeg mit eget Kiøn; og skal herefter, som forhen, stedse staae
dem bi imod alle Drømmerens Anfald. Men kommer han mine Gudin¬
der for nær, gaaer jeg aldeeles offensive til Verks, og forkynder ham aaben¬
bare Krig; ja hvis jeg vidste hvo og hvor denne Drømmere var, skulde
jeg endog denne Dag paa min allerelskværdigste Madames Vegne fordre
ham ud for en Spids.
Jeg er i Almindelighed alle Fruentimmers store Patron og bereedvillig¬
ste Tienere; men i Særdeeleshed staae de høyest anskrevne hos mig, som
ere begavede med godt Snakke=Tøy, og kan snakke Fanden et Øre af. Ak,
min allersødeste Madame! hvor ofte har ikke hendes ulignelige Veltalenhed
sat mit Hierte i en undslukkelig Forliebelses Brand? Forlad mig, at jeg
