Anti=Drømmeren.
Num. 20.
Tirsdagen, den 18de Mart. 1760.
Hrrr T. & Compagnie.
J
Dag behøver jeg til visse, mine Herrer, at være Philosoph, om ellers
mit Temperament, det jeg endnu ikke selv kiender, vil tillade det. Jo,
jeg vil par tout være Philosoph; men jeg var det sandelig ikke i Gaar.
Jmedens jeg sad og læste paa Drømmerens Skrivelse til eder, mine Herrer!
kom een af mine Bekientere ind til mig. J seer jo, sagde denne, saa bister og
suur ud, som visse Embedsmænd, naar man ey til sine Tider giøre dem en krum
Haand. Han spurgte, hvad mig feylede. Jeg foregav, at der var kogt en halv
Pot Melk i Jlden for mig, imedens jeg sad og læste paa et Charteque. Han loe
mig ud, (med hvad Føye vil jeg lade enhver Melkekaagere dømme om,) og sagde:
Det var vel Umagen værd at ærgre sig over. Hvorfore passer J ikke bædre paa,
sagde han videre, naar J vil være Kok; og meener J, at man kan kaage Melk
og sidde henrykt i et Blad Papiir paa en Gaug? Det er Skam, at et fornuftig
Menneske skal være et Fodetrin for alle ulige Hændelser, de maa være store eller
smaa, bedrøvelige eller glædelige. Et ædelt Sind forandres sielden. Det bli¬
ver sig altid og udi alle Tilfælde liigt. Møder der mig nogen Fortred paa een eller
anden Maade, saa leer jeg, og tager strax fat paa min Liire eller Sække=Pibe.
Det er langt sundere end at ærgre sig; thi Fornøyelse aabner og letter Milten,
og giver Blodet en behagelig Circulation.
Jeg tænkte ved mig selv: du faaer at prøve, om ogsaa denne gode Mand er
saa stor en Philosoph i Gierningen, som i Munden, og gav ham i det samme et
saadant vældigt Knæp paa hans Næse, saa at Vandet stod ham i Øynene derved;
thi J maa vide, mine Herrer, at jeg har Negle saa brede, som fierde Parten af
Vester=Port; og jeg formoder, at en Ansøgning om Carcater af General=Næse¬
