Anti=Drømmeren.
Num. 21.
Tirsdagen, den 25de Mart. 1760.
Hrrr U.
J¬
o, jo, min Herre! Drømmeren kom hverken for tilig eller for sildig, men
just tilpas, da han fattede den fortvivlede Beslutning at antaste Dem med
sit Natte-Drømmerie. Drømmeren har vel udi sin Skrivelse til min
Herre vidst at melde, at den største Magt, som mindst merkes, er hos os Herrer
længere; (min Herre maa vide, at jeg er Licentiatus Medicinæ, hvilket paa god,
forstaaelig og fattelig Dansk, er at sige, at jeg iblant andre Fuskere og uerfarne
Læger, har faaet Frihed til at dræbe alle dem, der komme under mine blinde og
ufornuftige Curer,) men den gode Drømmere har, vel muelig, ikke vidst, at
vi i en hast kunde commandere ham en Sygdom paa Halsen, formedelst hans for¬
mastelige Forgribelse, førend han erfarede vores Magt i Gierningen.
Til al god Lykke for vores fælles Hevn, bliver jeg vel meritered og vidtbe¬
kiendte Licentiatus Medicinæ kaldet til denne forønskte Patient. Den Syge
begyndte vel ved min Ankomst at ville beskrive mig sin Sygdom. Jeg derimod,
uden at rette mig efter Patientens Udsigende, eller at undersøge, hvad hand Syg¬
dom egentlig var, sammensmurte i en hast en Recept imod en Sygdom, som for¬
medelst den ædle Drue=Saft alene havde Stæd udi min forrykte Hierne, men
ikke hos Patienten. Jeg blev saaleedes ved at ordinere Medicamenter imod
en anden Svaghed, end den Patienten havde, og uagtet Patienten een og anden
Gang foreholdte mig, at hans Sygdom umuelig kunde være det, jeg gav den
Navn af, foer jeg dog fort udi min forvendte Cur. Den Svage blev da, som
man vel kan vide, formedelst disse stridige Medicamenter, Dag til Dag alt slet¬
