86
tere og slettere; og hvis ikke en anden erfaren og retsindig læge var i Tide bleven
kaldet, havde Patienten rigtig nok gjort sin sidste Reise til de Døds Rige.
Nu overlader jeg til min Herre, som en i saa Maade veløvet Læge, at døm¬
me, om ikke denne min forvendte Cur svarer i alle Maader, til min velbekiendte
Licentiatiske Viisdom. Jngen, uden en stor Kietter udi den Practiske Læge¬
Kunst, vil negte, at der jo lige saavel gives Licentia Medica, som Licentia Poeti¬
ca; og ligesom Licentia Poetica, eller den Frihed Poeterne give sig, sees iblant
andet derudi, at de tvertimod Ordenes naturlige Sammenheng udi et Sprog
sette Bag for, og For bag, og for Rimenes Skyld bringe Ordene udi en Mee¬
ning i en forvendt Orden; saa formeener jeg og, at en Licentiatus Medicinæ kan
i Kraft og Følge af hans Licentiat=Titel med større Rettighed gaae bagvendt til
Verks udi hans Curer, og vende op og ned paa Patienternes Natur, ja paa den
heele Læge=Kunst.
Skulde jeg ellers i Dag komme min Herre noget meere alvorlig og andæg¬
tig for, end sædvanligt, maa De ikke forundre Dem derover, saasom jeg tillige
med en god Deel andre saa kaldede Doctores, Licentiater, eller Charlatans udi
Læge=Kunsten, (jeg erindrer mig ey, om min Herre var med,) har jeg i Dag væ¬
ret til Skrifte hos vores fælles Skrifte=Fader, Hr. Æsculapius. Jndholden
af hans Skriste=Prædiken var ungefær denne: J Medicinske Løgte=Mænd! J
Mirakel=Magere! J Pralere! J Qvak=Salvere! J Fuskere udi Læge=Kun¬
sten! J give eder ud for Læger og de Syges Helbredere, da J dog, naar J kunde
eller ville kiende eder rettelig selv, maatte tilstaae, at J ere selv de sletteste og Hel¬
bredelse værdigste Patienter, i det J ere opfyldte med onde Vinde, og have for¬
dervede Hierner. J ride paa Medicinske Postiller, endskiønt J ingen Begreeb
have til at kunde forstaae dem, langt mindre at kunde betiene Jer rettelig af dem,
i hvor sunde og gode de end kan være. J copiere Recepter og bruge de samme
uden al Forstand og Skiønsomhed. J bære smaa Orakel=Bøger hos eder, som
J raadføre eder med i Utide. J kiende ikke engang Naturer og Medicamenters
Kraft, og saasom J maa stiele eders heele Medicinske Viisdom af andres Skrif¬
ter og Recept=Registere, hvorleedes skal J da vel kunde rette eders Curer efter
alle ulige forefaldende Sygdommers Hændelser? Udi eders paatagende Curer
at rette eder efter Patienternes Temperament, Complexion, Alder, og efter Luf¬
tens og Aarsens Tiders Beskaffenhed, er ikke eders Sag, saasom disse og andre
fleere af en forfaren Læge iagttagende Observationer ere en Slibesteen for eders
Øyne. Physique, Anatomie, Chymie og Mechanique ere fremmede Videnska¬
ber for eder; og hvad Under da, at J som oftest gaae saa forvendt til Verks med
eders Curer? J betiene eder aleene af de Regler og Kiendetegn, som Nenter,
Zvingers Praxis og andre fleere af eders Orakler, sette ved enhver dem bekiendte
Sygdom, og forlade eder paa de samme, uden at undersøge Patienternes Tempe¬
