Anti=Drømmeren.
Num. 22.
Tirsdagen, den 1ste April 1760.
Hrrr W.
T¬
ænk aldrig, min Herre! (De maa tænke hvad og hvordan De vil for mig,)
at jeg tænker med Dem imod Drømmeren. Vel har jeg lovet at ville,
saavidt Rimeligheden tillader, drømme Drømmeren imod, og forsvare
mine Medborgere imod hans drømmerske Anfald; Men da den Afridsning,
Drømmeren udi hans Skrivelse til min Herre, giver mig paa deres Person og
Adfærd, tydelig viser mig, at De maa være en Jndvaanere fra en anden Verden,
antager jeg dem ingenlunde for een af mine Medborgere, og følgelig afløser jeg
mig selv fra dette mit Løftes Forbindelse i Henseende til min Herre.
Kan jeg ellers giøre min Herre nogen Fornøyelse ved at fortælle Dem en
Drøm, (mit Navn tillader mig vel og at drømme eengang,) vil jeg derudi have
den Ære at tiene Dem.
Mig syntes, at jeg var kommen ind i en Republik, der formedelst dens Æl¬
de og gammeldags Indretninger, syntes at være anlagt før Syndfloden, hvis
Jndbyggere svævede i Luften, og lignede vore Bremser, Skarnbasser og Spie¬
Fluer. Allevegne hvor jeg kom frem, forefandt jeg ingen af min Skabning, og
saasom Dag=Lysningen udi denne selsomme Republik ikke var større, end hos os i
Tusmørket, begyndte jeg at blive noget mørk=ræd. Jeg hørte imidlertiid en stærk
Brumlen i Luften af disse svævende Jndbyggere, og da jeg lagde Ørene nøye til,
fattede jeg et og andet Ord, der gav mig at forstaae, at disse Skabninger talede
menneskelige Sprog. Jmedens jeg saaleedes stod og hørte nøye til, fornam jeg
noget at røre sig bag ved mig. Jeg vendte mig i største Forskrækkelse i en Hast
om, og blev en Person vaer, som mig syntes, jeg forhen havde kiendt. Han smi¬
lede af mig og spurgte, ved hvad Leilighed jeg var kommen her? Jeg omfavnede
