92
men dette Lands Jndbyggere forkaste den aldeeles, og drive Spot med denvigtig¬
ste Deel af dens Jndhold.
Vi hørte imidlerttid ligesom en stærk Susen i Luften, hvorudover vi forføye¬
de os udaf Hytten, og neppe vare vi komne uden fore, at vi jo saae os i en Hast
omringede af en Mængde Skabninger udi menneskelig Gestalt. Jeg havde in¬
gen Aarsag at forskrækkes herover, saasom disse Skabninger med største Munter¬
hed og Belevenhed bøde mig og min Ledsager at være velkomne i deres Land. De
tilbøde os Herberge og al fornøden Pleye omsonst. De foresvatsede os en heel
Hob om deres Friheds Lyksalighedet; ja de søgte, at indbilde os saadanne Ting,
for hvilkes kildrende Behagelighed, naar jeg hos os kunde overbevise Folk om de¬
res Sandfærdighed, mangen en vellystig Cavailleer skulde gierne give mig Spil¬
le=Penge for et heelt Aar, og mangen en lystig Dame skulde uden Tvivl derover
fatte saadan Kierlighed for mig, at hun deelede den halve Part af hendes rareste
og kiereste Klenodier med mig.
Jeg haaber, at min Herre med saa megen des større Fornøyelse har anhørt
denne min Drøm, saasom den indbefatter en Beretning fra Deres egne Lands¬
mænd. De lode min Herre tillige med Deres heele Anhang paa det indstændigste
bede, at De, saasnart mueligt er, vil vende Næsen hiem igien; da jeg, næst at
ønske min Herre en haftig og hovedkulds Afreise, forbliver &c. &c.
lmprimatur. C. HORREBOV
