94
Hr. Anti=Drømmere!
Deres førende Titel af Anti=Drømmere, giver mig at forstaae, at De
enten maa være Contra=Drømmere eller Viee=Drømmere, siden min Søn Lucas,
der gaaer i den Sorte=Skole, og som allereede kan noget meere, end sit Fader
vor, beretter mig, at det Ord Anti skal udi det græske Sprog have begge Be¬
merkelser. Hvilken af Deelene min Herre end er, finder jeg det dog fornødent
herved at føre Dem Drømmerens Uskiønsomhed til Gemytte, i det han ikke har
taget i Betænkning, udi et af sine Drømme=Blade, paa nye at igiennemhegle saa
tienstfærdige og hielpsomme Borgere, som jeg og mine Brødre ere, da vi hart af
ere de eeneste, der i Nødens Tiid vise Medlidenhed, som tage de trængende Med¬
borgere under Armene, og hielpe dem af Dynen i Halmen. Jeg vil ikke melde
om de os med Rette tilkommende Titler af uomskaarne Jøder, Christenhedens
Skam=Flikker, Blod=Jgler, og deslige fleere, som Drømmeren udi ermeldte
Drømme=Blad under Num. 23 giver os; thi vi Aagerkarle ere, som min Herre
udi eet af Deres Blade rettelig har erindret, alt for støre Philosopher, at vi
skulde ansee det, man kalder Ære og Vanære for andet, end noget, der aleene
havde Grund i Menneskenes blotte Indbildning. Gods og reene Penge er noget
væsentligt, virkeligt og føleligt, og naar jeg har dem, de maa være mig tilfaldne
paa en lovlig eller ulovlig Maade, faaer jeg alletider Ære og Tilbedelser nok, end
og af mine pengemanglende Overmænd; og hvorfore skulde da enten jeg eller
nogen af mine Brødre være saa taabelig at legge slige Skam=Titler paa Hierte,
at vi meget meere med Fornøyelse anhøre de samme, naar vi kuns kan have vore
Fordeele derved. Men at Drømmeren saa uskiønsomt, jeg kan ikke sige ubil¬
ligt, antaster vores Nærings Maade, og ved sine anførte Exempler af Græker¬
nes, Romernes, og andre Nationers haarde Medfart mod vore Medbrødre,
saa godt som vil sige, at man skulde hugge Hænder og Hoved af os, eller reent for¬
drive os af Landet, er noget, der er os alt for nærgaaende, og har noget føleligere i
sig, end hans brugte Skam=Titler. Behager min Herre at sætte al Upartiskhed
tilside, og med starblinde Øyne at kige noget mindre ind i Sagen, end Drømme¬
ren og hans Anhang giøre, er jeg forvissed om, at i Fald de er en Contra=Drøm¬
mere, De da skal finde Figenblade nok, at skiule vores Forholds Blussel med.
Min Herre veed jo selv, at vores Handel bestaaer i reede Penge. Man har til
alle Tider og ved alle Leiligheder besværget sig over den høye Priis, vi sette paa disse
courante Vahre, da dog de Kiøbende findes alletider villige til at give os for dem,
saa meget vi forlange, ja de takke os oven i Kiøbet, fordi vi vil tiene dem dermed.
Nu spørger jeg Dem, min Herre! om De nogentiid har hørt eller erfaret andet,
end at jo disse vore Vahre ere i alle Maader gode og forsvarlige, at min Herre me¬
get hellere maa tilstaae, at de overgaae alle andre Vahre i Kraft og Ypperlighed,
ja at de ere tienlige til al Slags Brug. Naar man er vel forsynet med disse Vah¬
re, behøver man ikke at førge for, hvor man skal faae de andre fornødne Ting fra,
og man har da alt det i Hænder, som disse Vahre kan tilveyebringe, i hvad og
