Anti=Drømmeren.
Num. 24.
Tirsdagen, den 29de April 1760.
Hrrr Y & Compagnie.
A¬
k, hielper mig dog, mine Herrer! at lee. At kunde see Telte, Forsam¬
linger af eensklædde Personer, General=Mynstringer, og andet deslige
udi de Dødes Rige, endog naar man sover? Ney nu maa jeg lee, om
jeg end aldrig har leet før. Jeg faaer dog, mine Herrer! paa Eders og alle an¬
dre Dag=Drømmeres Vegne, eengang for alle, at lukke Øynene op paa denne
vores Sovere og Drømmere. De Hentydninger, han giør af sine Natte¬
Syner paa os Herrer Dag-Drømmere, overbeviser mig noksom om, at han al¬
deeles ingen Jndsigt har i den høyere Philosophie; thi ellers havde han vel
af Monadologien lært saa meget, at han ikke eengang bør troe sine egne Øyne,
naar han er lysvaagen, langt mindre naar han sover.
Jeg har selv forhen været saa eenfoldig, eller maaskee rettere sagt, blind, at
jeg har troet, at baade jeg selv og alle andre Slags Medskabninger havde virke¬
lige Legemer. Men Fader Monas skee Tak, som har lært mig at bilde mig selv
ind, at Aand og Legeme ere Sødskende, og at disse To væsentlige Deele ingen an¬
den Uliighed have, end meere og mindre Frihed. Vel synes mig endnu, at naar
nogen banker mig brav af med sin Stok, at jeg har et virkeligt Legeme, der baade
kan føle og føles. Men naar jeg i det samme erindrer mig, at denne Følelse og
Svien skal kuns være en Jndbildning, saa forsvinder strax den Grille, at jeg har
et føleligt og virkeligt Legeme, at jeg meget meere troer, at min svage Troe eller
Mistillid til den herlige Harmonia Præstabilita, eller paa god forstaaelig Dansk,
Legemernes forhen bestemte Overeensstemmelse, foraarsager min Jnd¬
bildnings Kraft en saadan Lidelse, for at tugte mig for min Vantroe. Undersaa¬
