98
danne Tugtelser faaer jeg da Troen i Hænderne, og jeg bilder mig da fuldt og fast
ind, at alt hvad jeg seer, føler og smager, ere lutter Monader, og at det, man kal¬
der Corpora eller Legemer i Naturen, ere blotte Forestillinger i min fra al legem¬
lig Begreeb udreensede Phantasie. Ak forundringsværdige Harmonia Præstabi¬
lita, hvor tydelig og haandgribelig lærer du os ikke, at jo meere vi dempe al ind¬
snigende Forestilling udi vores Phantasie om virkelige Legemers Existence eller
Værelse, jo meere aftage Tiid efter anden vore Legemer, hvorved de omsider kom¬
me til saadan en Fuldkommenhed og høy Grad i den Monadiske Fiinhed, at de
neppe ved Hielp af et Forstørrelses=Glas kan fattes med Øynenes Syn; det er,
tydeligere at tale, at Aand og Legeme blive næsten til eet og det samme; dog er det
venteligt, at Hudens meere og mindre Fiinhed, saavelsom Lemmernes Førlighed
og Spædhed giør meget til Legemernes forskiellige Usynlighed.
Nu tør jeg hartad bande paa, at alt dette, jeg her har sagt, er en Sibesteen
for Drømmerens Øyne, og det just fordi han ingen Jndsigt har i den høyere
Philosophie. Men jeg skal strax aabne Øynene paa ham, og det saa haand¬
gribeligt, at han skal kunde tage og føle derpaa. Nu jeg har den Ære at tale
med Eder, mine Herrer, udi dette døde Sprog, kommer det Eder ganske vist fo¬
re, som at jeg har et Legeme; men da vi paa begge Sider ere formedelst den le¬
gemlige Adskillelse udi vores rette Monadiske Cirkel, bander jeg trøstig paa, at
J ikke med al Verdens Forstørrelses Glasse skal kunne see noget Legeme paa mig,
ligesom jeg ikke heller af samme Aarsag kan see, at J have noget Legeme, og følge¬
ligen ere Aand og Legeme udi denne Stilling eet og det samme for vore Øyne, saa
at vi paa begge Sider maa tilstaae, at den Tanke, vi for nærværende Tiid giøre
os om hinandens havende Legemer, er kun en blot Forestilling i vores Phantasie.
Hvis nu Drømmeren ved een saa haandgribelig Demonstration ikke skulde kunde
begribe, at alt det, han anseer for virkelige Legemer, ikke ere saa, maa han være
dummere end en Østers, der et en spiselig Monade, og smager os uspiselige Mo¬
nader ret vel med et Glas rihnsk Viin til. Vil han nu spørge: at siden de legem¬
lige Dannelser, der saa kiendeligen falde os i Øynene, ikke ere virkelige Legemer,
hvad man da skal ansee dem for? Da maa han vide, (hvilket jeg og hermed til
Monadologiens Forbedrelse, skiønt efter min egen Gisning, udgiver for en af¬
gjort Sandhed,) at det er kuns hans egne Tanker og Forestillinger, der vise sig i
saadanne Dannelser for hans Øyne. Og ligesom somme Tanker hos ham kan
være grovere end somme; saa bliver og somme meere kiendeligere end somme,
naar de ved Aande=Pustningen vise sig i den tykkere Luft uden for ham; da der og
kan gives en Luft, der meere end en anden kan concentrere hans Aande=Pustnin¬
ger, og give Tankerne samme Skabning uden for ham, som de havde i hans Jnd¬
bildning; og er jeg formedelst en merkelig Hendelse, jeg selv har havt, falden paa
de Tanker, at jo meere svovelagtig en Luft er, jo kiendeligere blive og deslige Jnd¬
bildnings Dannelser.
