100
han ufeilbarligen bildt sig ind, at det var virkelige Legemer han havde seet; ja han
skulde da vist nok Løverdagen derpaa have givet os en heel Drøm herom, og gjort
Hentydningen deraf paa mig og andre skikkelige Mennesker. Jmidlertid for¬
aarsagede dog denne troværdige Hendelse mig lang Tid derefter nogen Eftertanke
og Forundring, indtil at jeg af en Blye=Tækker var bleven underviist i Monado¬
logien. Jeg havde formodet, at denne gode Mand skulde have været en større
Astronomus end Philosophus, siden han, som oftest maa sveve i Luften; men jeg
begreeb strax, at saasom Manden ingen Tiid befrygtede, at han skulde giøre noget
Fald op ad, uden maaskee formedelst en Attraction af Planeten Venus, der, efter
alle Forliebtes Beretning, skal være meget magnetisk; at han snarere kunde
dempe need ad, efter denne Physiske Sætning: Omne grave tendit deorsum,
eller, at alt det, der er vel tungt bag til, seyler need ad til Karen Malers; Saa
havde han heel visseligen alletider holdt Øye med sine Fødder, og seet need ad til
Jorden; og saasom han, formedelst den forfærdelige Høyde i Veiret, ikke uden
ved Hielp af et Forstørrelses=Glas, har kundet ansee de paa Jorden værende
Skabninger af anden Størrelse, end Midder udi en Ost, der dog ved en idelig
Stirren, ere blevne alt meere og meere usynlige for ham; er han derved Tiid ef¬
ter anden bleven overbeviist om, at det han har anseet for Legemer, naar han har
været neden paa Jorden, ikke har været andet, end de Forestillinger, hans Jnd¬
bildnings Kraft, efter det ham forhen indprentede Begreeb om Legemer, havde
tilveyebragt i saadanne Dannelser udi den nedrigere tykke Luft.
Ved denne Mands saa grundige Underviisning udi Monadologien, faldt
min Forundring over forberørte Hendelse aldeeles af sig selv; thi jeg indsaae da,
at det havde kuns været de Tanker og Forestillinger, som jeg samme Tiid havde
gjort mig om visse Personers erfarede Adfærd udi Hadersleb, der nu formedelst
Luftens Fortykkelse ved Svovel=Røgen, (man maa ey spørge mig, om ikke Luften
imellem Kiel og Hadersleb var en Tid svovelagtig,) havde viist sig for mig i le¬
gemlige Dannelser; og anderleedes har det sig ikke heller, mine Herrer! med
Drømmerens Natte=Syner, hvilke den Taasse, formedelst Mangel paa Jndsigt,
i den høyere Philosophie, anseer for virkelige Ting, og desaarsag ey tager i
Betænkning at giøre Hentydninger deraf paa os Herrer Dag-Drømmere, forme¬
delst en Slags Liighed, han derudi kan finde med vores Adfærd.
Jmidlertiid er jeg nu aldeeles forvisset om, at jeg ved denne min saa grun¬
dige som begribelige Monadologie, har ganske ført ham ud af hans Vildfarelse,
saa at han venteligt herefter ikke engang vil troe sine egne Øyne, naar han er
vaagen, langt mindre naar han sover. J hvilken faste Tilliid jeg og her paa hans
Vegne afbeder hans formastelige Hentydninger af sine havte Natte=Syner; og
formoder jeg, at J, mine Herrer! vil findes desvilligere og bevægeligere hertil,
naar J betænker, at han, skiønt udi Vankundighed, ikke har seet saa aldeeles
Jeg forbliver &c. &c.
uret til.
lmprimatur. C. HORREBOV.
