106
der, som Reedelighed fører med sig, træde i de gamle Fodspor, for at see dem selv
i Sikkerhed? Dette og andet meere, siger jeg, kunde jeg vel paa min Herres
Vegne, stoppe Munden paa Drømmeren med, hvis min Herre var i Maanen,
og hvis jeg ikke saae, at Deres Høyhed derved end meere vilde finde sig fornærmet,
da jeg, ved at ville besmykke min Herres ubesmykkelige Adfærd, maatte giøre
Drømmeren en alt for stor Ære.
Jeg vil da i dets Sted, til min Herres Fornøyelse, give Drømmeren et par
Drømme at smage paa, som jeg havde i Morges, imedens jeg tog mit Morgen¬
Brændeviin paa Sengen. Man bør at tage Tiden i Agt. Mig syntes, jeg
var kommen ind i en stor Stad, hvor jeg saae Drømmeren at løbe op af en Gade i
en anden, med en gammel forslidt Kappe paa. Jmidlertiid blev jeg vaer, at
der paa Hiørnet af næste Gade, samlede sig en Mængde tobenede Skabninger,
der ligesom sloge en Kreds om nogle andre; og som jeg derhos hørte, at nogle
Trommer rørtes, løb jeg i en Hast derhen, og hørte Følgende at blive oplæst:
"Saasom der for nogen Tiid siden, er bleven Frue Patriotskab en Kappe fra¬
stiaalen, og hun derhos er kommen i Erfaring om, hvorleedes snart en, snart
"en anden, alle Ubenævnte, lader sig offentligen see med bemeldte Kappe paa,
"hvorudover den nu skal være bleven saa forslidt, at ingen uden Skam kan
skiule sin Blussel og Nøgenhed under den; saa lader hun herved paa alle Sta¬
"dens Hiørner, lyse efter denne sig frastiaalne Kappe, med kierligst Begiering,
"at alle ogen hver, som maatte treffe nogen med en saadan gammel forslidt Kap¬
pe paa, vilde, uden Persons Anseelse, bemægtige sig den, og af Kierlighed til
Fruen, bringe hende den; thi i hvor gammel og forslidt den end er, agter hun
"den dog langt dyrebarere, end hendes bædste Stats=Klædning, og hun kal¬
"der samme Kappe det almindelige Bædste.
Aldrig saasnart var Kappens Navn bleven nævnt, at jo adskillige af de For¬
samlede raabte af fuld Hals, at de ofte havde seet baade Høye og Lave med den om¬
lyste Kappe paa. Een raabte: Jeg saae, at Cajus havde den paa, da han styr¬
tede den reedelige Patriot Crejus i Fald; En anden skreeg med en veemodig
Stemme, at Hr. Luschus havde den paa, da han indgav sin Afridsning til et Fæst¬
nings=Værk, inden hvilket de smaa Tenevolds=Riger i Riget selv kunde for¬
skandse sig, i Fald man skulde faae i Sinde at vilde forstyrre og ødelegge dem;
En anden skraalede, at Criton havde den paa, da han havde i Sinde at ødelegge
endeel Kiøbstæder med Land=Handel, paa det han og hans Medbrødre kunde blive
Herremænd, men Borgerne Staadere. Jeg selv stod færdig at ville have lagt et
Skraal i Lauget med; men jeg betænkte mig igien. De Forsamlede skildtes ad
og ginge hver deres Vey.
Jeg giorde mig imidlertid ikke saa aldeeles fordeelagtige Tanker om Drøm¬
meren. Haa, haa! tænkte jeg, han har vel hængt denne Kappe over sine hem¬
melige Afsigter, at ingen skal kunde merke ham Greebet af, han præker vel imod
andres slette Patriotskab, ligesom visse Fok imod Gierrighed, den de dog selv øve
i en høy Grad? Jmedens jeg saaleedes gik og tænkte saa meget Godt om Drøm¬
