110
Min Herre med dydige Kiereste maa altsaa forlade, at jeg ikke, som maa¬
skee endeel andre Embedsmænd giøre, kan overtale mig til at bære et Navn uden
Gavn, og at jeg fremdeeles bliver ved at giøre, hvad mit Anti=Drømmerske Em¬
bede forbinder mig til. Drømmeren har vel fremstillet min Herre med dydige
Kiereste, som et Mønster, saavel paa et kierligt og fornuftigt Ægteskab, som paa
et dydigt Forhold; og da jeg paastaaer at have ligesaa nøye en Kundskab til min
Herre og dydige Kiereste, som Drømmeren har, maa jeg og tilstaae, at alt hvad
han har sagt til Eders Berømmelse, har Sandheden selv til Grund; hvilket end
og Momus selv maa tilstaae. Saaleedes tænker og taler jeg om Eder uden for
mit Embede. Men nu jeg har sadt mig paa mit Anki=Drømmerske Sæde, og
jeg har faaet mine moddrømmende Briller paa, finder jeg mange Ting at udsette
paa Eder Begge. Deslige Foranderligheder fører endeel Embeder med sig.
Hvad min Herre angaaer, da maa de vide, at de Dyder og gode Egenska¬
ber, som de besidder, saavel i Henseende til Deres levnets Forhold, som til Deres
Embede, ere heel gammeldags og ubrugelige, og at man nu hartad ikke uden
Skamme, og til Anstød for dem af den nyere Verden, kan øve dem. Havde min
Herre endda ikkuns et Skin af disse Dyder og gode Egenskaber, skulde jeg lade
Dem passere uanraabt. Men da min Herre viser Dem saa aabenlyst i Giernin¬
gen, maa jeg paa min naadige Frues la Coutumes Vegne anholde min Herre,
som den, der ved en saadan gammeldags Opførsel ey alene overtræder hendes be¬
kiendtgjorte og antagne Forholds=Regler baade i levnet og Embeder; men end¬
og derved kan forfore andre til Affald. Min Herre burde vide, at det er ligesaa
anstødeligt for dem af den nyerer Verden, at lade sig see med gammeldags Dyder,
som med een for 100de Aar siden af Moden gaaen Klædning; og da alt separati¬
stiskt Væsen er latterligt og forhadt; saa vil jeg, førend jeg, efter min havende
Fuldmagt, skrider til at sætte min Herre i Band, paa det kierligste og lemfældigste
advare, raade og formane Dem, at De aflegger Deres gammeldags Forhold i
levnet og Embede, og derimod i alle Maader retter Dem efter den nyere An¬
stændigheds Regler eller vedtagne Skik og Brug.
Men jeg befrygter, at min Herres gammeldags Eenfoldighed ikke fatter
den rette Meening af dette Betydelige jeg her har sagt Dem; hvorfor jeg vil for¬
klare mig noget tydeligere. Drømmeren har, efter hans gammeldags Smag,
antegnet det, som noget roesvordigt hos min Herre, at De udi Deres Embede er
nidkier, flittig og uegennyttig; hvilket vel og kunde være priseligt nok, hvis det
var efter Moden, den man saavel i dette som i alt andet paa det nøyeste bør rette
sig efter; men ved Moden forstaaer jeg den Forholds=Maade, som er antagen
af de Fleeste; thi efter den mindste, skiønt bædste Hob, maa min Herre ingen¬
lunde rette sig. Det bliver altsaa Moden aleene, hvorefter en Slags Priis¬
værdighed skal dømmes, og hvad saa enten den er ond eller god i sig selv, saa er den
dog priisværdig, naar den er efter Moden. Desaarsage erfarer man og, at
det, som har været behageligt og roesværdigt paa een Tiid, er derimod bleven lastet
og forkastet paa en anden Tiid, og det just derfor, fordi det da ikke længere har været
