114
nær glemt det, nu skal m. H. faae noget Mærkværdigt at høre. Jeg saae i Gaar,
(men monne jeg og tør sige det) jo, jeg saae i Gaar; (ney, jeg er bange, jeg faaer
Skam paa min Mund) dog, jeg kan hviske det saa sagte ud: Jeg saae i Gaar,
(gid jeg aldrig havde seet det) at to fremmede ubenævnte Ministre kiørte i en
Vogn sammen, hvorover jeg dog ingen Anmerkning giorde mig; men en Viin¬
huus=Statist, som i det samme kom mig i Møde, og var bleven dem vaer, sagde
mig i Fortroelighed, at Freds=Punkterne rare alt underskrevne af visse Europæi¬
ske Magter. Jeg spurgte, hvorfra han havde denne behagelige Tidende? Jo,
svarede han, saae J ikke de to fremmede Ministre, som her kiørte sammen i een
Vogn. Jo, jo, Sagen har sin Rigtighed. Han forføyede sig, det snareste han
kunde, hen paa et Viinhuus; og i Dag har jeg hørt over ti Personer at sætte
deres Siæl og Salighed i Pant paa, at Freden er alt sluttet, NB. efter forbe¬
meldte Statistes Gisning. Jeg tvivler høylig om, at min Herres Stats=Klog¬
skab strækker sig saavidt, at De af deslige Stats=Aspeeter giør Slutning om til¬
kommende Ting, til Deres Efterrettelighed.
Men ved det jeg nævnede en Viinhuus=Statist, erindrer jeg mig en artig
Samtale, den jeg for nogle Aftener siden hørte imellem en Samling af deslige
paa et vis Viinhuus. Disse Herrer Statister (troe mig, de Karle forstaae
deres Politica) fulgte hinanden den heele nærværende Krig igiennem, og det
med saa mange Haandbevægelser og Trumpfer i Bordet, at de omstødte Viin¬
Glasse forestillede her, ligesom i Comoedien, baade Rhin= og Donaustrømmen.
Jeg stakkels ukyndige Taasse sad maal=løs og gabede paa dem, som en Koe paa en
Veir=Mølle. Man giorde derpaa Præliminairer til Freden; hvorudover jeg
Taasse faldt paa de Tanker, at den Beretning man før nogen Tid siden havde udi
Aviserne om en vis Puissanees gjorte Tilbud, nu havde sin Rigtighed. Jeg var
imidlertiid saa uhældig, at jeg udi Latter oversprudede de forfattede Fredspunk¬
ter med en Mundfuld Viin, hvorved Congressen nær var bleven adsplidt, og alle
Freds=Tanker nær vare forsvundne.
Der denne Storm havde lagt sig, begyndte en af disse Statister høyt og
dyrt at bekræste, at Hr. Dion havde de allerreeneste Afsigter udi alt hans Foreta¬
gende. (Jeg havde ey hørt, at nogen i Forveyen havde meldt et eneste Ord om
denne Sag, saa at det slutteligt var en Forsetttelse af forrige Aftens Samtale.)
Han er, sagde denne videre, en gudfrygtig og reedelig Herre, og han elsker det
almindelige Bædste høyere, end hans egen Velfærd. Han besidder tillige en
stor Forstand og en dyb Jndsigt i alt det, der angaaer Staten. Men Ulykkrn
er, han bliver saa sielden hørt; thi en vis Herre, jeg vil ey nævne ham, har en
nærmere Adgang; nok snakket.
Jeg hører vel, sagde en anden Statist, hvor J er, og det er mig heel vel be¬
kiendt, at samme Herre ofte har gjort Hr. Dions Forehavendt til intet; men er
saadant ret? (Saaledes kan Dions Forehavende være, tænkte jeg ved mig selv.)
Men min gode Hr Tryphon! Ak see, nu fortalte jeg mig - - - Hvad, spurte
den Første, meener J Hr. Tryphon? Jeg kan svære Jer til, at han er saa oprigtig
