115
en Herre, at vores Tiid maa glæde sig over, at vi har ham, J skulde see, hvor¬
leedes det i mange Maader vilde gaae, hvis han ikke var; det maa jeg forstaae.
Han gaaer sin Vey lige frem, og kierer sig hverken om Peer eller Poul. Hans
Stats=Kyndighed og Nidkierhed ligger tydelig nok beviist i de Ting, han har
foreslaaet og sat i Verk. Ja endog Fremmede maa med Fortrydelse lade ham
dette, at han arbeider for Rigets Bædste, som en ærlig Mand.
Ak! hvor herlig, sagde den Tredie, kan man dog ikke sætte Farver paa en
Ting. Tag Kappen af, saa faaer man at see, hvad der sidder inden for. Men
jeg maa tilstaae, at de Begge have lært at blande deres Kort vel. Ja, ja, det
viser sig vel med Tiden. Det almindelige Bædste, ja det almindelige Bædste?
Jeg maa ret lee. Herpaa maa jeg drikke engang. Jeres Skaal allesammen! -
Jeg havde ventet, at den første Statist skulde have forsvaret sin Sag imod denne;
men til min store Forundring maatte jeg høre, at saa høyt, som Hr. Dion og Try¬
phon forhen vare blevne opløftede til Skyerne, saa mistænkte bleve de nu. Jeg
kunde neppe holde mig fra at legge et Ord i Lauget med,
Jeg vilde ønske, raabte imidlertid en anden af Selskabet, at Hr. Cleons
Forslag til Landvæsenets Forbædring maatte gaae for sig. Det er paa min Siæl
en Herre, der ikke er tabt bag af en Vogn --- Hr. Cleon? raabte en anden af
en hees Hals, ha, ha, ha! Skulde man være saa taabelig, at antage et Forslag,
som kommer fra den Kant? Man kiendte Hr. Cleon, da han var --- nok snakket.
Men tael dog om Sagen i sig selv, sagde den Første, og lad Hr. Cleon for Resten
være, hvo og hvordan han end været har--- Ak, svarede den anden, det er endda
intet bevendt. Enten vil han lade see, at han og kan hitte paa noget Nyt, eller og
har han noget bag Øret. For at beholde sin Lykke, som han er udi, vil han altid
giøre Vunderverk, og --- Men Kiere, sagde den første, hvad giør det til Sa¬
gen, hvad enten i Lykken Cleon er eller ey? Jeg sætter, at et nyttig Forslag kom
endog fra den største Lurendreyer, burte vi derfor ikke ligefuldt antage det for got,
naar dets Nytte var soleklar for alle Statskyndiges Øyne? - Snik, Snak,
svarede den anden, veed man ikke meget vel, at hans Frue har ved en vis Historie
gjort sig latterlig for et heel Selskab? Her brast jeg i en stor Latter, og jeg havde
nær paa nye oversprudet denne Statist, da jeg med et Glas Viin søgte at synke
min Latter need.
Hvem er J, spurgte han i det samme. Jeg er til Tieneste, svarede jeg, en Partie¬
giængere, en Lem af et meget ædelt Slags Folk, som sælge sig til stridige Hober, og som af
Misundelse eller Egennotte ey kan see det almindelige Bædste, eller dem, der i Redelighed
søge det --- Jeg fpørger ikke, sagde han med en fortørnet Mine, hvem J er, men af hvil¬
ken Mening og paa hvis Side J er? Jeg er, svarede jeg, af hvilken Mening man vil
have mig. Jeg var for nogen Tiid siden, sagde jeg videre, hos tvende stridige Hobe. Den
ene Hob brugte grov Jslandsk Snuftobak, og den anden brugte den fine. Jeg lagde mig
derfor strax to Daaser til, og fyldte den ene med grov og den anden med fiin Tobak. Naar
jeg var hos den ene Hob, gav jeg dem grov Snus, og naar jeg var hos den anden, gav jeg dem
det fine. Hos mig kan m. H. faae baade Grovt og Fiint, alt efter min Herres Smag. Det
heele Selskab begyndte at skogrelee, og den Fortørnede glemte imidlertid at giøre mig fleere
Spørsmaal.
