116
Derefter kom to andre af disse Statister i Pialterne paa hinanden. Den ene af dem
soer paa, at intet nyt Trin kunde tages til det almindelige Væsens Bædste; at alt, hvad man
hittede paa til Handelens Forfremmelse og Fabriquers Drift, var Riget skadeligt; at alle
Handlende maate med Tiden komme til at sætte Nøglen i Dørren, og løbe deres Vey -- -
Hvorfore det, spurgte den anden. Jo, svarede den første, Fabriqueuren, Mr. Vævestoel,
har uu trende Dage i Rad løbet gal og fuld af Rhinsk Vind; hvorimod jeg har staaet i min
Boed, og i den Tiid neppe fortient saa meget paa de udsolgte Vahre, som jeg har kundet faaet
min sædvanlige Aftens=Ruus for. Den anden bandede derimod paa, at alt Gammelt var
Narrerie, og at ikke det mindste Spor burde lades tilbage af de forrige Tiders Forfatninger.
Hvorfore det, spurgte den første. Jo, svarede han, thi Kræmmeren, Mr. Toldsvig, har
nu vundet saameget paa sine forbudne og ufortoldede Vahre, at han har faaet sig en prægtig
Gaard opbygt; (maaskee for andres Penge, tænkte jeg) da jeg derimod neppe har Rum til
mine Folk, og seer ikke heller, hvor jeg i de første 10 Aar skal faae mit Forskud igien. Men,
kort at fortælle, saa tvistede disse to Statister saa længe om de gamle og de nye Forfatninger,
at Viin, Glasse, Bord og Stole bleve til en Røre paa Gulvet. Jeg lod disse Statister ligge
i deres egen Sous, og gik min Vey.
Her har da min Herre alt det Merkværdige, jeg i en Hast har kundet skrabe sammen.
Maaskee min Herre har hørt det før. Ligemeget. En god Viise kan ey synges for tidt, med
mindre Thonen er desmeere ubehagelig. Jmidlertiid har disse Statisters Samtale bevæ¬
get mig til, her i dette Blad at indrykke et Avertissement af følgende Jndhold:
Kundgiøres hermed, at om otte Dages Tiid indfalder een af Tyge Brahes vanhældige
Dage, til hvilken Tiid adskillige Personer vil formodentlig deels af Partiskhed, deels af
Selvkloghed, og deels af Egennytte falde i et stort Raserie, og maaskee opfylde Luften, i det
mindste visse Huse med deres Daarekiste=Skriig; Thi berettes herved for alle Eenfoldige og
Velmeenende, som maaskee ofte finde hos sig selv, at de ere skiørhøvede, at hos Hr. Forstand,
og Fr. Redelighed er et Slags Bomuld tilfals, som i deslige Tilfælde er meget tienlig at legge
i Ørene, og kaldes Upartiskhed, hvoraf Skaalpundet koster saa mange udryddede forudfat¬
tede Meeninger, som enhver Kiøbere kan bringe tilveye, og formoder man, at Aftrækken
paa denne Bomuld vil blive desstørre, saasom alle de, der ikke til benævnte Tiid have forsynet
peres Øren dermed, maa ellers vente at blive ligesaa forrykte, som de førommeldte Statister.
For desmeere, at see denne Bomuld alle Skiørhovede anbefalet, vil jeg anføre nogle
Efterlignelser af de Samtaler, som til samme Tiid vil falde. Troe mig, kiere Naboe! at
Hr. Lycippus er ikke saa rigtig, som J bilder Jer ind. Jeg kunde sige meget i Dag, dersom
jeg vidste, jeg skulde døe i Morgen. Jmidleriid kan J forlade Jer til mine Ord, og Tiden
skal vise Jer, at jeg har giettet ret. Hr. Calixtus bør ikke heller troes for vel; thi jeg har
seet ham kiøre i Vogn med Lycippus. Ja, Lycippus skal og have roest Calixtus paa et vis
Stæd. Det fik jeg at vide i Formiddags af en god Ven. Jeg venter at faae et Smør og
Brød for denne Tidende, naar jeg kommer til en vis Herre. (Meere er den heele Hemmelig¬
hed ikke heller værd) J Gaar Aftes Kl. halv 11 saae jeg, at Crejus og Conon kom ud fra
den mistænkte Parmenio. Hvad meener J vel, at det vil sige? Hvorfore kiøre de ikke til
hinanden om Dagen? Jo, jo, den Sag har sin Rigtighed. Vil J troe mig, Gienboe!
at Zoilus er en stor Tartuff, i hvor ærlig han end stiller sig an, og i hvor got han end lover ---
Et Ord, mon Frere! under fire Øyne; Skulde man ikke kunde mage det saa hos høye Ved¬
kommmende, at Camillus enten kunde blive afsadt eller forfløttet et andet Sted hen? J
skal aldrig kunde troe, hvilke fine Comoedier han spiller, saa at det arme Borgerskab vil der¬
ved tilsidst blive et bedrøveligt Efterspil.
Saaleedes vil Samtalerne til benævnte Tiid ungesehr falde; og min Herre maa ikke
bilde sig ind, at De da vil gaae reent skudfrie, ihvor høyt Drømmeren end efter Fortieneste
har løftet Dem op til Skyerne. Jeg forbliver &c. &c.
lmprimatur C. HORREBON.
