120
jeg have den Ære at tiene Dem i noget, saa har De kun at befale. Jeg er kiendt
allevegne her i Byen; og det skal fornøye mig, hvis De vil give mig Anleedning
til, at kunde vise Dem min Tienstbereedvillighed. Jeg takkede denne for hans
gode Tilbud og sagde: Min Reise=Casse er nu hartad tom, og jeg befrygter at
jeg vil komme til at mangle Penge, forinden jeg kommer til det Sted, hvor en
Ve,el skal blive mig udbetalt. De giorde mig altsaa en Tieneste, hvis De enten
selv, eller ved en anden, vilde paa min Revers skaffe mig 20 a 30 Rdlr., da disse
Penge skal inden 14 Dage, paa ærlig Cavaillers Parol, blive dem tilsendt in
Banco. Men min tienstbereedvilligste Tienere undskyldte sig paa det allerhøf¬
ligste og sagde, at han gjerne vilde tiene mig, hvorudi det ellers skulde være, und¬
tagen i Penge=Sager. Nu vel da, sagde jeg videre; Vil de da være saa god at
hente mig en Foermands=Vogn med et Par friske Heste for; thi jeg er meget træt
af min Reise, og veed desuden ingen Beskeed her paa Stedet. Jeg maa endog
denne Aften fortsætte min Reise videre. Det ganske Selskab begyndte derpaa at¬
ter at slaae en stor Latter op, og sagde: Min Herre! De er dog ret et lystigt Ho¬
ved, og vi ønskede os gierne den Fornøyelse, at kunde beholde Dem stedse her i
Byen, for Deres Kortvilligheds Skyld; Og jeg, svarede jeg, ønsker det sam¬
me, paa det jeg kunde have den Fornøyelse, stedse at være Eders Tienere med
Munden. Man seer altsaa, sagde min Philologus, at der ere mange Ord i
vort Danske Sprog, hvoriblant disse To, Ven og Tienere, ere de kiendeligste,
der enten sige Intet, eller i det høyeste ere kun blotte Høfligheds Ord.
Hvorvidt denne min Philologi Betænkning kan have Grund, overlader
jeg til Eder, mine Herrer! at dømme om. Jeg for min Part er dog ikke aldeeles
enig med ham herudi; thi saavidt jeg har erfaret, synes mig, at det Ord Tienere
betegner som oftest det samme, som Herre, saasom jeg har mærket, at adskillige
have maattet dantse ey aleene efter deres Pibe, der har kaldet sig deres Tienere,
men endog efter dens, der virkelig haver staaet i deres Tieneste. Hvad derimod
det Ord Ven angaaer, da erfarer jeg, at det betegner en Saadan, der kan vende
og dreye en anden, ligesom han vil have ham; men enten det skeer efter eller uden
Regler, skal jeg lade være usagt, saasom jeg ikke veed, hvad Drømmeren her
egentlig forstaaer ved det Ord Regler, med mindre det skal betegne de Bevægel¬
ses Love, ved hvilke Vende=Skabene bevæges) vendes og dreyes. Nok er det,
at Erfarenhed lærer mig, at en Ven er en saadan Ting, der har en vendende og
dreyende Kraft i sig, og som kan vende sig til og fra mig, alt ligesom mine Om¬
stændigheder og Vilkaar ere beskafne.
Jeg haaber, mine Herrer! at jeg ved denne min Vende=Snak har vendt
og dreyet Drømmeren saaleedes, at han ey selv veed, hvordan han er endt og vendt
udi hans omdrømte Vendeskab; og hvis han med denne sin Drøm skal have vil¬
det bebreide mine Herrer Eders Vendeskabers Indretning, ønsker jeg, at mine
Herrer kunde faae ham indlokket udi Eders Vendeskabe, da jeg er forsikret om, at
Jeg forbliver &c. &c.
han saa havde Straf nok for denne sin Formastelse.
lmprimatur. C. HORREBON.
