122
at jo meere man rører i Skarnet, jo meere stinker det, ikke agtet det saa
aldeeles tienligt, at min Herre paa mine Vegne skulde indlade sig i saa emfindtlig
en Materie med Drømmeren; da det desuden er venteligt, at saavel han som an¬
dre, der kiende mig, vilde desuagtet forblive i deres forrige Troe. Desaarsage har
jeg besluttet paa en anden Kant at tage den Hevn over Drømmeren, som jeg uimod¬
sigeligen bør have, og at betiene mig af hans egne Vaaben at tugte ham med.
Han udgiver sig for en Natte=Drømmere; og hvad nyt og usædvanligt fin¬
der man vel herudi? Ere ikke i sær alle gamle Kiellinger det samme? og monne
disse ikke lige saavel som han, giøre Haandværk af at fortælle deres Drømme?
Der gaaer neppe nogen Nat forbi, at jeg jo har adskillige angenemme Drømme,
snart om mine forhen havte Opvartere, og snart om dem, jeg ønsker at kunde faae.
Men hvor latterlig maatte jeg vel ikke giøre mig, hvis jeg, som han giør, vilde
løbe Byen omkring for at fortælle disse mine Drømme? End meere lattervær¬
digt er hans Foregivende om hans Natte=Reiser til de Dødes Rige og de der ha¬
vende Samtaler med de Døde. Mig synes, han kaldte sig føyeligere en Løgnere
eller Fabel=Magere, saasom Drømme dog ikke ere andet. Men nu vil jeg, for
ret at kunde faae Ram til ham, antage hans urimelige Foregivende for en Sand¬
hed. Jeg vil og tilstaae ham, at intet er saa urimeligt og vanskaot, at det jo kan
komme os fore i Drømme. Vil jeg end giøre mig Umage for, at forestille mig de
allerurimeligste og aldeeles umuelige Ting; Mine Drømme skal endnu kunde
forestille mig noget end meere urimeligt og umueligt. Vil jeg bilde mig ind, at
jeg i en Tiid af en Time kunde reise herfra til Rom eller til Paris. Dette er dog
intet imod de hastige Reiser, jeg kan giøre udi Drømme. En Drøm skal, uden
at iføre mig Doctor Faustes Kappe, kunde bringe mig i et Øyeblik af den gamle
Verden i den nye, ja fra Jorden op til Maanen; og hvad endnu meere er; den
skal endog kunde forestille mig, at jeg paa en og den samme Tid befinder mig paa
tvende fra hinanden langt liggende Stæder. Vil jeg bilde mig ind, at jeg har Vin¬
ger, som en Ørn, mine Natte=Phantasier skal endnu gaae videre; de skal, uden
at give mig Vinger, lade mig svæve i Luften. Nu tilstaaer jeg Drømmeren,
siger jeg, at hans Natte=Reiser til de Dødes Rige og hans Samtaler med de Døde
kan have sin Rigtighed. Men have vel Drømme noget virkeligt i sig, og med hvad
Vished kan han vel giøre nogen Hentydning af sine Natte=Forestillinger?
Monne ikke det, han udi Drømme har anhørt som et E, kan lige saasnart have
været et Æ, eftersom Forskiellen imellem disse tvende Bogstaver er de fleeste Tider
ved Udtalen liden eller ingen? Jeg drømte for nogle Nætter siden, at jeg var i
en behagelig Samtale og Handel med en vis Person. Men hvis jeg nu, efter
Drømmerens Exempel, enten personlig eller skriftlig vilde have indfundet mig
hos samme Person med denne min havte Drøm, og efter den gjorte Beskyldning
imod ham, havde han jo heel billigere maattet ansee mig for en, der ey var rigtig i
Hovedet. (Tag du den, min gode Drømmere!
