123
Hvad ere vel Drømme, maatte jeg fremdeeles spørge? Ere de vel andet,
end uordentlige Forestillinger, med hvike et Menneskes Sind, der end ikke hviler
under Søvnen, haver at bestille, naar Jndbildnings=Kraften ingen Fornufts¬
Regler er bunden til. Jngen iblant os, skulde jeg formode, (hvad Drømmeren
end er,) er saa vankundig, at han jo veed dette. Jkke destomindre troer jeg dog,
at der umuelig kan have været fleere Drømmere og Drømme=Udtolkere iblant
hiine Caldæer, Ægypter og andre overtroiske Folk, end der findes iblant os.
Man giør ey aleene et daglig Haandverk af at fortælle sine Natte=Aabenbaringer
og at giøre uimodsigelige Forklaringer og Hentydninger deraf; men man har
endog en utroelig Mængde af Drømme=Bøger, (hvis Tal vores Drømmere sø¬
ger at forøge,) paa hvilke en stor Deel Mennesker troe meere, end paa Bibe¬
len selv; Og hvad der er trykt, har desuden ey alene hos Bønder, men endog i
Kiøbstæder en betydelig Anseelse; men det virkelige og sandfærdige deraf finder
man i Skribenterens og Bogtrykkerens Lomme. Drømmeren kan tage sig her¬
af, saameget ham lyster.
Naar nu alle Natte=Aabenbaringer intet virkeligt har eller kan have i sig,
spørger jeg videre, paa hvad Grund de Udtolkninger og Hentydninger da bygges,
som man giøre deraf? Naar jeg har drømt om en Soe med Sadel paa, kan jeg
vel da, naar jeg vaagner, med mindste Vished forklare og hentyde denne Drøm
paa en Ride=Hoppe? Sandelig, vores Drømmere kommer mig aldeeles ikke
klogere fore, end min Fætterske, Madame Simplicia. Naar hun om Natten
drømmer om et Æg, hentyder hun denne Drøm paa det Mundhuggerie, som
hun om Dagen derpaa kan, efter Sædvane, komme udi med hendes Mand eller
Piger. Drømmer hun om et Bord med mange Rætter paa, skal det samme
uimodsigeligen betyde et Bryllups= eller Barsel=Gilde i hendes Naboelaug; og
hun er saa vis derpaa, at hun strax begynder at lave hendes Stats til. Drøm¬
mer hun i hendes Mands Fraværelse, at han den Nat har taget hende i Favn,
giør hun en Hentydning deraf, som just ikke er saa aldeeles roesværdig for hendes
Mand; og hun glemmer da ey ved hans Hiemkomst at beskylde ham for Afgude¬
rie. Dog denne Enfoldighed og Daarlighed kunde man nogenleedes holde min
Fætterske og andre Læg=Folk tilgode, saasom den fra Ammestuerne af bliver dem
vedbragt; og er jeg af de Tanker, at vores Uge=Drømmere kunde blive en meget
fornøyelig Ammestue=Præst.
Men hvormed skal man vel kunde undskylde dem, der kaldes Lærde og bære
Navn af verdslige Vise, naar de giøre Væsen af deres Natte=Aabenbaringer, og
lader dem udblæse ved de almindelige Post=Ryttere? Ligesom de lærde Narre
ere, efter Ordsproget, alletider de største; saa gaaer der og med de lærde Drøm¬
mere. De vide at give deres Nattesyner et større Skin af Rimelighed og Sand¬
færdighed end andre. De sige, at deres Siele, der om Dagen trykkes af de ud¬
vortes Sandser, komme om Natten under Søvnen i en større Frihed, saasom de
da ikke ere saameget indtagne af de nærværende Ting, og desaarsage aabenbares
