Anti-Drømmeren.
Num. 31.
Tirsdagen, den 16de Sept. 1760.
Velærværdig Hr. Ff*!
M¬
ine Fingre kløe ret efter, at vilde i Haaret paa Drømmeren i
Dag. Hans Skrivelse til Deres Velærværdighed har af alle
meest bragt mit Antidrømmerske Blod i fuld Kaag; og hvis ikke
min Koldsindighed var desstørre, vilde der nu ligge et smukt Huus imellem
Drømmeren og mig. Tænk ikke, Deres Velærværdighed! at jeg hermed
sigter til den Berømmelse, som Drømmeren derudi legger paa Dem, at jeg
meere underskriver samme. Men jeg merker den gode Drømmere Knebet
af; og Muse=Reederner udi denne hans Skrivelse er saa øyensynlige, at
jeg ey behøver noget Katte=Veirkorn, for at kunde lugte mig dem til.
Det vilde være mig en smal Sag, at kunde overbevise Drømmeren om,
at han udi denne hans Skrivelse selv begaaer den Feil, som han derudi
anmerker hos en Deel Moraliske og Satiriske Skribentere; og jeg haaber,
at finde Medhold, endog af Deres Velærværdighed selv, naar jeg siger,
at hans Lovsang om Deres Velærværdighed er en fiin Satire over en Deel
af Deres Ordens=Brødre, da man ey paa en meere fiin og uformerkt
Maade kan sige Nogen hans Feyl i Øynene, end naar man roser en anden
for ham, og erklærer den Fraværende frie for de Laster, som findes hos
den Nærværende. Kunde vel ikke derte Drømmerens Kunst=sneb bringe
