127
nu kuns ganske faa Mennesker i denne Kirke. Resten syntes for mig som
Fugle, Orme og Jnsecter. Deres Sang kom mig nu for, som en for¬
mængt og skurrende Skriig af adskillige Dyr og Fugle. Hist og her hørte
jeg en Stemme af en Nattergael, en Lerke og andre behagelige Sangfugle;
men saasom mine Øyne nu vare saa klarseende, at jeg kunde see dem ind i
Hiertet, merkede jeg, at disse fornøyede sig selv ved deres Sang, og at de
for Resten ingen Tanker og Samling havde dertil.
Disse forvandlede Menneskers Adfærd paa dette Sted var mig lige¬
saa ubehagelig, som deres Sang. Paa et Sted saae jeg nogle stolte Paa¬
fugle, der vare saa indtagne af deres glimrende og prægtige Fiære, at de
ikke selv vidste, i hvordan en høybrystende Stilling de vilde staae. Paa et
andet Sted saae jeg nogle Skabninger, der vexelviis snart slikkede og pyn¬
tede paa sig selv, og snart paa deres Smaa. J een Kant saae jeg nogle
Giæs sidde sammen, der uophørligen snaddrede og fortaalte hinanden, hvor
ofte de den Uge igiennem havde badet sig, hvad deres daglige Føde er,
hvad Slags Forandringer af Fiære deres Naboe Giæs have, hvorleedes
deres nye dunnede Giæslinger arte sig, og andet deslige meere Gaase=Snak.
J en anden Kant saae jeg nogle Gasser, der med oprakte Halse saae sig
runden ømkring efter de der værende Giæs, og som med en uophørlig
Hovednikken forstyrrede saavel de andægtig Kiækkende, som de med hinan¬
den snaddrende Giæs. Hvert Øyeblik saae jeg nogle tobenede Skabnin¬
ger komme løbende ind af Kirkedørrene, der lugtede allevegne omkring, og
løbe derpaa strax ud igien. Kort sagt: Jeg saae og hørte her mange Ting,
der bædre kunde passe sig udi et Comoedie=Huus, end i en Kirke.
Jeg udlod mig med min Misfornøyelse herover for min Leedsagerinde.
Du støder dig herover, svarede hun, som dog kun er en dødelig Jordling;
Men hvor stor en Mishag, meener du vel, at den, til hvs Ære og Dyr¬
kelse dette Huus er bestemt, maa finde derudi? Du seer her et Mønster
paa de fleeste Kirkegængeres Beskaffenhed; og du kan deraf lettelig døm¬
me, hvorleedes jeg, som dette Huses Forstanderske, kan være tilmode der¬
ved. Jeg vil ey, sagde hun videre, tale om den indvortes Andagt og
Ærbødighed for den alseende Templets Herre; thi de fleeste søge dette
Huus deels for et Syn skyld, og deels af andre Hensigter. Men seer du
vel mindste Tegn til nogen udvortes Andagt og Ærbødighed hos de fleeste
af disse Forsamlede? Tvertimod. De holde det for en Skam, at vise den
Ærbødighed i andres Nærværelse for alle Herrers Herre, som de dog i
allerhøyeste Grad, og paa en afgudisk Maade, udvise for afmægtige Jord¬
Klimpe - - - -
