128
Andre skikkelige Folk pleye at falde i Søvn ved deslige alvorlige Ta¬
ler; men jeg vaagnede derved, og drømte, at en anden Dame aabenbarede
sig for mig i en saadan skinnende Prydelse, at den forrige omdrømte Gud¬
inde syntes imod denne, som Landsbye=Piger imod Hovedstadens udpyntede
Dukker. Alle de indtagende Nympher, som i vore polerede Tider kaldes
Dyder, stode omkreng denne Dame, i en glimrende Dragt, med opfar¬
vede Ansigter og smilende Miner. Jeg var nær ved at blive forliebt.
Da denne Dame med hendes fortryllende Tærner aabenbarede sig for
mig, gik jeg just og pønsede paa det, jeg forhen havde drømt; og de moral¬
ske Anmerkninger, som jeg hos mig selv gjorde derover, havde maaskee
gjort nogle alvorlige Rynker i min Pande. Hun spurgte mig, hvor¬
fore jeg saae saa alvorlig og tankefuld ud? Jeg svarede, at jeg pønsede
paa, hvorleedes jeg bædst kunde paaminde mig selv og andre om den sande
Kirkegangs=Jverksettelse. Hun gjorde en skeev Mund og sagde: Det var
jo et Evigheds=Arbeide, at bemøye sig med saadant. Ney, min Søn!
sagde hun videre, lad dig aldrig merke med, at du er en saadan Nar.
Folk skulde lee dig ud, og holde dig for een, der havde nogle Sviin paa
Skoven. Hvad siger du vel om en udvortes Anseelse af Gudfrygtighed og
Dyd. Den Kunst veed alle mine Børn, og hvo vil vel være saa grand¬
seende, at han skulde kulde ansee disse her om mig staaende Nympher for
andet, end ægte Skiønheder?
Jeg forundrede mig meget over denne hendes Tale, og havde ikke Lyst
til at høre hende videre, da hun ogsaa vilde sige mig, hvorleedes man skulde
bære sig ad, naar man vilde ansees for en god Præst, allerhelst jeg i denne
Post, efter det foregaaende at dømme, maatte frygte for, at hun snarere
vilde være paa Drømmerens, end paa mit Partie. Hvorfore jeg langt hel¬
lere, saasnart hun begyndte at tale herom, faldt i Søvn; og jeg agter saa¬
mæn ikke heller at vaagne igien, saalænge jeg har den Ære at tale med De¬
res Velærværdighed.
Jeg forbliver &c. &c.
