Anti-Drømmeren.
Num. 32.
Tirsdagen, den 23de Sept. 1760.
Hr. Gg* med kiære brødre og Søstre!
S¬
aasom=- fordi== hvad var det jeg vilde sige? Jo! efterat=- forme¬
delst at-- da -- som -- efterdi vi nu ere = i Flue=Maaneden, mine
Herrer og Damer! saa lader os alle bede et godt Ord for Drømmeren.
Slem var den før, siger Musene i Fablen om Katten, der var bleven Munk, men
siden den blev Munk, er den bleven slet bandsat. Saalænge vores Drømmere
var en Dødning og giorde Natte=Besøgelser hos de Døde, var han vel heel slem;
men siden han forflyttede sin Drømme=Skueplads til de levendes Rige, er han
bleven reent af Lave. Hvis J, mine Herrer og Damer, havde mine Øyne at
læse Drømmerens Skrivelse til Eder med, vilde J, efter hans eget Forlangende
hiertelig belee det Latterlige, han derudi forestiller Eder. Jeg tvivler og høyligen
paa, at J kan bare Jer for Latter, naar J her seer tre saa løyerlige Personer paa
en Pind, nemlig, en Drømmere, en Skovskade og en Skatte-Borger, der er saa
forvirred i Hovedet, at han ey kiender sin egen Fødebye igien. Neppe har man før
seet tre saa velpassende Personer samlede paa eet Sted; og hvis jeg havde saa stor
en Jndsigt i de Theatraliske Regler, som en og anden af vore nye Comoedie=Skri¬
vere har, (An etiam detur Licentia Comica?) skulde jeg, i Steden for at svare
paa det Latterlige udi Drømmerens Skrivelse, flikke et latterværdigt Skue=Spil
sammen i tre store Acter, og lade Drømmerens Pen udgiøre den første Act, Skov¬
Skadens Næb den anden og Skatte-Borgerens sølvbeslagne Stok den tredie,
alt ad imitationem Comicorum modernorum. Men jeg maa give mig i Kast
med Drømmeren igien.
Hvad enten Drømmeren klæder sig som en Diogenes i en kort Vadmels
Kofte, eller som en Democritus, den han her ligner, i en lang Dyrehuds=Pels,
skal jeg lade være usagt; og vilde jeg for ingen af Deelene enten belee eller begræ¬
de ham, naar Landets Mode havde iført ham en saadan Dragt. Men at han
