131
smykke og undskylde dette mit Drømmerie, Led dig for alting ikke forlyde med,
at du alene har hvedset din Pen imod dem, der klæde sig over deres Stand og
Formue; thi derved vilde du end giøre din Sag langt værre. Jeg spørger da
strax, om Stands= og Rangs=Personer have havt en anden og langt høyere Ska¬
bere, end de, der ere af den saa kaldede Borger=Stand? Ere da hine skabte af
en hæderligere Materie end disse? Eller er hines Skabning ædlere, ypperligere
og kunstigere end disses? Naar du nu, som jeg vil formode, tilstaaer mig, at
alle Mennesker, saavel den ringeste, som den høyeste, ere en lige ædel og ypperlig
Skabning; saa spørger jeg atter, hvad for en særdeeles Rettighed Stands=Per¬
soner vel have, frem for andre, til en prægtig Prydelse og Klædedragt? Have vel
de i de nedrige Stænder nogen særdeeles Frihed til at tracterederes ædle Skabning,
med Foragt? Bør vel ikke disse sætte ligesaa høy en Priis paa deres Skabning,
som de saa kaldede store Folk? Bør de ikke, for at vise, hvor høy en Priis de sætte
paa den ædle Skabning, Skaberen har betroet dem, zire og pryde deres Legemer
det ziirligste de formaaer? Hvad skulde du vel, min gode Drømmere, have
herimod at kunde indvende?
Men jeg behøvede ikke eengang at tale i saa høy en Tone med dig. Du
melder, at saasom de Store, formedelst den nødvendige Orden og For¬
skiel, der maa være imellem Folk udi et Borgerligt Selskab; ere ad¬
skildte fra Borger=Standen, saa bør og de samme have noget for dem
selv, i henseende til Sæder, Leve= og Klæde=Maade, (heel satirisk)
hvorved de kan skilles fra de Ringere. Men jeg spørger tvertimod, om
ikke de Store have Ære og Anseelse nok af deres Stand og Ære=Titler?
Behøve de vel ved en prægtig Klæde=Maade at skille sig fra dem af de nedrige
Stænder? Og maatte vel ikke disses ringe Stand endnu giøres meere uansee¬
lig ved en ringe og borgeragtig Klæde=Maade? Sandelig, min gode Drøm¬
mere! hvis du havde gavt mindste Jndsigt eller Forfarenhed udi Menneskens
Phantasie havde du neppe kundet drømme saa anstødeligt. Er det ikke høyst¬
fornødent, at den Ære og Anseelse, som Folkes Stand ey kan give dem, maa
søges ved en prægtig Klæde=Drægt? Ligesom man er klæd, saa bliver man hæd.
Har jeg en prægtig og Modens Klædning paa, skammer min Overmand sig ikke
ved at følges med mig paa en Gade. Denne Ære takker jeg da mine Klæder
for. Men mønne vel den samme skulde uden Skam kunde hilse mig, hvis han
mødte mig i en slet og borgeragtig Kiol? Jeg bør altsaa ved en prægtig Klæde¬
Maade give mig selv den Ære og Anseelse, som min ringe Stand berøver mig;
og en prægtig Klædning er mig ved visse Leiligheder til større Fordeel, end det
bædste og troeværdigste Skudsmaal om mine Fortienester og levnets=Forhold.
Med en slet Klæde=Dragt følger ey alene Foragt; men den giør endog, som
oftest, mine største Fortienester usynlige; ja man tør vel og derudover kalde mig
en Broder Liderlig, en Jgnorant, og saa videre, endskiønt jeg var nok saa skik¬
kelig, og om end mangen et velpyntet Drog kunde behøve at laane mit ufiærede
og uflossede Hoved.
