132
Men jeg seer, at jeg er bleven alt for vidtløftig i at drømme dig, min kiære
Drømmere, imod udi denne eene Post af din anstødelige Skrivelse, hvilket du
og maa glæde dig ved; thi hvis Bladet vilde tillade mig, at komme i Færd med
det øvrige Slemme derudi, vilde det visselig have seet sort ud for dig; og jeg be¬
frygter, at jeg derved havde maattet give dig dit sidste Bane=Saar. Dog maa
jeg, til Afsteed, smage paa den sørte Suppe, du her drømmer om. Du tænker
maaskee, at det er over min Stand, (Formuen skulde jeg ikke troe, du tvivler om)
at drikke saa almindelig, hvad vilde jeg sige, saa rar en Drik. Meener du maa¬
skee, at vi adelige Borgerfolk ikke skulde have ligesaa høy en Smag, som de saa
kaldede Store? Og skulde vel noget være meere for got for vores borgerlige
Gane, end for deres? Efterabe vi de Store udi Klæde=Maaden, for at kunde
blive anseede for det, vi ikke ere; hvorfore kan vi da ikke ogsaa af samme Hensigt
efterabe dem udi deres Spise= og Drikke=Maade? Men dette er ikke just det
jeg ved denne Post vil drømme dig imod udi. Hvad enten ringe eller støre Folk
tractere deres Giæster med den sorte Suppe, er denne Drik lige uskyldig, om just
ikke paa begge Steder lige kraftig, og de Tracterede beholde derved deres For¬
stand. Nu omstunder, siger en vis Skribent, kan vore Fruentimre giøre femten
Besøgelser paa een Eftermiddag, og dog komne lige ædrue hiem igien, hvilket han
meener, ey vel at kunde have skeet paa de Tider, da man ey havde andet at byde
de Besøgende, end Gyldenvand, Sek, Mosel og Spansk Bitterviin, Luttendrank
og andre da brugelige Fruentimmer=Tractamenter. Det er og formodentlig
at i hvor lidet de end have pimpet af disse Drikkevahrer paa et hvert Sted, de
dog ere blevne snurrende derved; og hvis du, min gode Drømmere! finder en
bædre Smag i denne da brugelige Tractere=Maade, havde du gjort vel, at du
havde recommenderet store Folk den samme, saasom disse kan have bædre Stun¬
der til at sove en Besøgelses-Ruus ud, end vore Borger=Koner, der ved Hiem¬
komsten maa strax give sig i Færd med deres Huus=Sysler.
Jeg haaber, mine Herrer og Damer! at jeg nu saaleedes har stoppet Mun¬
den paa Drømmeren, at han herefter lader Eders overdaadige Leve= og Klæde¬
Maade blive uanfegtet; Ligesom jeg og ved dette mit Moddrømmerie har sadt
den samme paa saa fast en Fod, at J end ikke ved en heel Skok Drømmeres An¬
fald lader Eder afskrekke fra at leve og klæde Eder over Eders Stand og Formue;
og skulde end Følgerne deraf ikke blive saa aldeeles behagelige, formeener jeg dog,
at 2 a 3 Aars gjorte Figurer meget vel kan balancere imod sneese Aars paaføl¬
gende Mangel paa det Nødtørftige.
Jeg forbliver &c. &c.
lmprimatur. J. C. KALL.
