Anti-Drømmeren.
Num. 33.
Tirsdagen, den 30te Sept. 1760.
Hr. Hh* med kiære brødre!
N¬
ey, nu er det, gid jeg faae! høy Tiid, mine Herrer! at vi passe Drøm¬
meren op. Begynder han først at holde Samtaler med vore Koner i
Søvne, saa hyt! J det mindste er det heel mistænkeligt, at han har
drømt om een af vore Koner. Men hvorleedes skulde han vel kunde have drømt
om hende, hvis han ikke forhen havde talt eller tænkt paa hende? Og hvad skulde
vel have bevæget ham til at præke imod vores Mistænkelighed over vore Koner,
hvis han ikke derved agtede at dysse os i Søvn, paa det han desfriere kunde snakke
med dem herefter om Natten udi Drømme? Jo, jo, mine Herrer! den Sag
har sin ganske Rigtighed; og have vi ikke hidtildags passet vore Koner nøye nok
op, da ere vi nu, gid jeg faae, i høyeste Grad nødsagede dertil. Alle andre
Suus=Haner kunde vi, maa=- maaskee, nogenleedes vogte os for; men om vi
end havde Argi hundrede Øyne om Dagen, og Katte=Øyne om Natten, er dog
saadan en Nattegænger og Vægge Smutter, som Drømmeren er, i Stand til
at kunde narre os, saa mange, som vi ere. Ak gid han dog ikke allereede havde
gjort det, ak laaner mig dog et Speil, at jeg kan betragte min Pande! jeg kan:
sværge Jer til, mine Herrer, at jeg ikke nogen Nat, siden jeg læste Drømmerens
Skrivelse til Eder, har kundet faae mindste roelige Blund i mine Øyne; og hvis
han ogsaa skulde komme til at drømme om min Kone, gik jeg ganske vist af mit
gode Skind,---. Hvad jeg har at grue for, spørger J? -- O! det er sandt,
mine Herrer! nu erindrer jeg mig først, at jeg er Unggal, hvad skulde jeg sige,
Ungkarl endnu. Der kan J selv see, mine Herrer, hvor nær jeg tager mig Eders
Sag imod Drømmeren, at jeg virkeligen befandt mig nu i den samme Sinds Li¬
delse, som J selv ere udi. Ja vel er det, mine Herrer, at jeg endnu er Ungkarl,
desbædre kan jeg nu komme Eder til Hielp, Trøst og Husvalelse udi Eders smerte¬
lige Skind= eller Sind=Syge.
