135
saa gid det var i mig igien. Jmidlertid kan jeg dog ikke, som en Anti=Drømme¬
re, for denne Gang tale i en behageligere Tone. Hvad Tanker maa nu vel ikke
deslige Koners Forhold opvække hos deres Mænd? Og hvis en Mand derudover
kalder sin Kones Dyd i Tvivl, monne hans fattede Mistanke da ikke har Grund?
Og hvo skulde da vel, uden Drømmeren alene, vilde legge en saadan Mand til
Last, at han baade Nat og Dag har et vaagen Øye med sin Kone, og paa det
nøyeste passer hende op, at ikke hans Pande skal blive vanzired med det Mærke,
som hans Kones frække og fri Opførsel saa heel formodentligen spaaer ham?
Fæster jeg nu fremdeeles mine Øyne paa denne klagende Dame, som
Drømmeren herudi hendes Mands Fraværelse, saa heel mistænkeligt snakker
med i Drømme; og jeg paa det nøyeste drøvter hendes Klagemaal, synes mig der¬
af at kunde udleede en Bekræftelse paa det, jeg forhen har meldt, nemlig, at det
ikke vel er troeligt, at en Mand skulde kunde fatte Mistanke til hans Kone, med
mindre hun i een eller anden Maade gav ham Anleedning dertil. Jeg finder udi
denne Dames Klagemaal over hendes Mands Jalousie en og anden Talemaa¬
de, der giver mig at troe, at hun ikke har været saa aldeeles reen. Uskyldighe¬
den har alletider sit eget Sprog, hvorpaa man let kan kiende den; og en ægte Dyd
bringer sig ikke lettelig i Mistanke ved sin Forsvars Tale. Men en Hyklere, i
hvor meget han end forestiller sig, bliver han dog for de rette Øren en Galilæer,
hvis Maal røber ham, da han ved sin Tale neppe skal kunde skiule sit Hiertes Be¬
skaffenhed saaleedes, at man jo af een og anden Talemaade kan blive den vaer.
Jeg maatte spørge, om det og skulde være mueligt, at denne klagende Dames
Mand, naar han ellers var rigtig i Hovedet, hvilket dog Drømmeren vidner om
ham, i det han tillegger ham en god Forstand, skulde i saa høy en Grad være be¬
tagen af Frygt for hans Kones Utroeskab, at han endog om Natten, da hun laae
ved hans Side, skulde af en Drøm have ladet sig bevæge til at søge Huset igien¬
nem efter en Medelsker? Jeg tilstaaer gierne, at en saadan Forestilling kunde
for engang møde hans Phantasie i Drømme; thi der er intet saa selsomt og
urimeligt, at det jo kan komme os fore under vores Søvn. Jeg tilstaaer og, at
han formedelst en saa nærgaaende Drøm kunde bringes i den Forvirring, at han,
naar han vaagnede derved, kunde halv sovende have sprunget ud af Sengtn, men
at han, der han var kommen til sig selv igien, og saae, at hans Kone var tilstæde,
skulde være falden paa den Tanke, at der havde nogen tordet vove sig ind til hans
Kone paa en Tiid, da de laae i een Seng sammen, er noget, som ingen kan faae
mig til at troe, uden saa er, at han forhen havde havt Prøve om hans Kones
Utroeskab.
Ney, min gode Drømmere! vel hedder jeg Fran; Hottentot, men du
maa aldrig bilde dig ind, at jeg har en saadan hottentottisk Hierne, at du skulde
kunde drømme mig en saa urimelig Historie paa Ærmet; og naar man seer sig ret
om, saa har det maaskee været Dig selv, der har spøget for den gode Mands Seng,
men over et saadant Spøgelse, som du er, kunde endog en vaagen Mand bringes
