136
i Forvirring; og hvis din Person er ligesaa behagelig, som dine udkomne Drøm¬
meblade, skulde man vel neppe kunde faae en bædre Fugleskræmme i sine Frugt¬
uHauger. Men for at komme til Texten igien, da vil jeg tilstaae dig, at denne
Mand virkeligen kunde have været falden paa saa urimelig en Tanke; men
Spørsmaal, om han ey forhen var sat i Mistvivl om hans Kones Troeskab, for¬
medelst een eller anden given Anleedning? Alting har dog sin Aarsag; og et
Menneskes selsomste Jndfald have endog altid deres Grund. Uden given An¬
leedning kunde en Mand aldrig bringes i saa høy en Grad til Mistænkelighed
over sin Kone, og det maatte i al Sandhed være et heelt underligt Hoved, der for
Lyst vilde giøre sig selv til en Fabel i alles Munde, og ved en aldeeles ugrundet
Mistvivl om sin Kones Troeskab, lade Folk vide, at han regner sig selv iblant de
kronede Mænds Tal.
End videre røber denne klagende Dame sig selv, naar hun siger, at hendes
Kierlighed til hendes Mand vilde være ulige større, hvis han var mindre mistæn¬
kelig; naar hun her spørger, hvad Nytte hun nu har af hendes Dyd og Troeskab
imod hendes Mand, siden han stedse kalder den i Tvivl. Sandelig disse Tale¬
maader klinge heel mistænkelige i mine Antidrømmerske Ørne, og min Antidrøm¬
merske Skiønsomhed tillader mig ikke at forklare dem anderleedes, end at hun, i
Følge Ordsproget: Skal jeg have Navnet, saa lad mig giøre Gavnet, allereede
var sindet, paa forbudne Veye at hævne sig over hendes Mand; thi en forkiøled
ægte Kierlighed spaaer sielden det Bædste.
Jo, jo, mine Herrer! nu staaer Drømmeren her i en Klemme; t hvis han ingen
Tiid før har seet sig nødsaget til, at krybe til Korset under min Anti=Drømmerske Pen; saa
haaber jeg, at han nu maa giøre det. Men skulde jeg vel og bære Navn af Anti-Drømmere,
og dog ikke engang ret for Alvor tugte hans dumdristige Drømme=Mod? Men ey nok mine
Herrer, at jeg af puur Ærlighed imod Eder, har i Dag vendt min Anti=Drømmerske loyne
Side ud imod Drømmeren; men saasom jeg let kan forestille mig, at den Skræk og Frygt
der engang er kommen i Eders Blod for Eders Pande, ikke saa hastig, og maaskee ikke saa¬
længe Jeres Koner ere unge, vil sætte sig; saa har jeg af en hiertens Omsorg for Eders op¬
rørte Sinds Rolighed udpønset et Forslag, hvorved J kunde befries for, saaleedes Nat og
Dag at martre Eder selv. J giorde da meget viselig, dersom J forsyntde Eder ind en Op¬
passere over Eders Koner, der af egen Forfarenhed eller uden Lignelse at tale, der ved en ide¬
lig Omgang med Eders Koner var tilstrækkeligen underrettet om deres Kunstgreeb. Jeg
tilbyder herudi min tilforladelige Tieneste. Jeg forlanger ingen vis staaende Løn; men at
J alene vil indgaae og underskrive følgende Punkter, nemlig:
1. At mine Beretninger om Eders Koner alletider skal staae til troende, om jeg end
skulde lyve saa grovt, at J kunde tage og føle derpaa med begge Hænder.
2. At J for enhver Beretning, jeg i saa Maade bringer Eder, skal give mig 10 Rdlr.
om jeg end brugte Eder ti Gange ti Beretninger om Dagen.
3. At det skal være mig tilladt, alle Tider at omgaaes Eders Koner med den samme Fri¬
hed, J selv have hos dem, for derved at betage dem al Mistanke om den Opsigt, J
havde betroet mig over dem.
Jeg har den Ære at forvente mine Herrers behagelige Beslutning herudi, da jeg i et
fast og gladt Haab om at blive General=Kone=Jnspecteur, forbliver &c. &c.
lmprimatur. C. HORREBON.
