Anti=Drømmeren.
Num. 35.
Tirsdagen, den 14de Julii 1761.
Hrrr Kk* med kiøre brødre1
D¬
et samme siger jeg med, Mine Herrer! Jo, jo! det var vel Uma¬
gen værd at svare den underlige Drømmere paa saadanne klare
Sandheder? Ney, J ere langt klogere, Mine Herrer! og jeg med.
Det er ey alle Ord, man skal svare til, sagde Manden, da man paa frisk
Gierning skieldte ham ud for en Tyv. Drømmeren er i det ene som i det
andet, sig selv eller sit Navn alletider liig. Han drømmer, hvor han kom¬
mer; og alt, hvad han drømmer, ere lutter modbydelige Sandheder. Er
dette ikke ogsaa Eders Ord, Mine Herrer, Særsindede Drømmere, der
vil opholde sig over vores Forhold imod det andet Kiøn i de offentlige Lyst=Hau¬
ger. Ja formastelige Drømmere, der tør understaae sig at sætte Grændser
for den Drift, Skaberen selv har needlagt i Naturen. Ney; da skal J
finde en langt fornøyeligere Broder i Anti=Drømmeren. Naar jeg, som el¬
lers ofte skeer, indfinder mig i nogen af de offentlige Lyst=Hauger, for at
see smukke Masker; Forestiller jeg mig min første Tilstand i Edens Hauge.
Jeg anseer mig da selv som en Adam, og enhver der forefindende Nymphe
som en Eva, der er skabt for mig. Men havde Adam ikke Friehed til,
Drømmeren u-adspurdt, at forfølge sin Eva, hvor hun gik, og at giøre
hende (efter Mine Herrers galante Sprog) alle optænkelige Douceurer,
Caresser, Fleuretter, og hvad man meere kan hitte paa? Og naar jeg alt¬
saa der seer, en Eva at gaae alleene, uden Geleide af en Adam, erindrer
jeg mig, at det er ikke got, at Mennisket er Eene, og derfore strax indfin¬
der mig hos hende, som en Medhielp ligesom for hende. Og hvad skulde
vel Drømmeren kunde have herpaa at sige?
Saa ofte jeg paa noget af disse Stæder falder i Søvn, drømmer jeg
de fleeste gange noget behageligt. J sær agbenbarer sig gierne det Slags
