144
Mine Øyne faldt derefter paa et overmaade deiligt og prægtigt Blomster, hvilket jeg
forføyede mig hentil, formodende, der at finde noget ligesaa behageligt for min Næse
som for mine Øyne. Jeg lugtede til dette allerkiæreste Creatur; men det havde aldeeles
ingen behagelig Lugt. J kunde meget vel, sagde Blomstret ligesom med en Latter, have
sparet Jer den Umage, at bukke Jeres stive Ryg; for at lugte til mig. Dog hvad siger
jeg? Det er jo ikke saa usædvanligt hos de unge Herrer udi Eders Slægt at løbe efter, og
at giøre sig yderste Møye for det Detlige, da de dog de fleeste Tider finde sig heel bedragne
derved---Nok, nok, raabte jeg: jeg har alt faaet min Fornøyelse. Jeg blev vreed paa
min Viis, og forføyede mig bort. Jeg troede nu for vist, at disse talende Træer og Blom=
ster maatte være Drømmerens egen Yngel eller Podning; thi til hvilket af dem jeg kom,
fik jeg ey andet, en lutter modbydelige Sandheder at høre.
Der jeg havde forladt dette talende Blomster, kom mig en Person i Møde, det
saae ud, som han kunde have slugt Tree, og vilde i Færd med den Fierde. Monsieur!
sagde denne til mig, J seer mig heel Anti=Drømmersk ud; hvorpaa han gav mig et væl¬
dig Øresigen, hvilket han med en dyb Compliment bad mig, jeg vilde bringe Drømme¬
ren igien fra Mons. Amoureux. At et vis Fruentimmer gav mig for nogle Dage siden
et Kys, som hun bad, jeg vilde bringe hendes Kiæreste, var en Commizion, som jeg
nogenleedes kunde finde min Regning ved; men aldeeles ikke ved at være en Øresigen Com¬
mizionair. Mit Anti=Drømmerske Blod begyndte derfore at kaage i mig; Men saasom
mit Hierte just paa den Tiid ikke sad paa det rette Stæd; Saa holdte jeg for, at det var
raadeligere, at jeg lod mig nøye med et end at tilprakke mig fleere Øresigener, og derfore,
paa god Hare=Viis pakkede mig med det jeg havde faaet.
Vel tilstaar jeg, at Monsr. Amoureux saavel som J, Mine Herrer! kan have Aar¬
sag til at være forbittrede paa Drømmeren, der har været saa formastelig at overbevise
Eder og ham om, at J giøre Eder til aabenbare latterlige Narre; deels derved, at J
udi de offentlige Lyst=Hauger ere saadanne vældige Jægere efter de der forefindende Nym¬
pher; og deels derved, at J udi Sælskaber ikke kan tvinge Eders heftige Forliebelse udi
et og andet Fruentimmer. Men hvad kan jeg stakkels Anti=Drømmere vel giøre derved,
at J ere saadanne Narre, hvad skulde jeg sige, at Drømmeren er saa formastelig, at
kaste Eder disse Eders Narrerier i Næsen? Vel har jeg paataget mig, at ligge til Feldts
imod Drømmeren paa de Herrer Dag-Drømmeres Vegne, men ingenlunde at være de¬
res Øresigen=Comizionaire. Og hvis jeg nu vilde være saa enfoldig at give Drømmeren
det bekomne Øresigen; kunde han maaskee faae i Sinde at give mig et igien, med kiær¬
ligst Begiering, jeg vilde bringe Monsr. Amoureur det igien fra Drømmeren, og kunde
saaledes mine Anti=Drømmerske Kiæber blive en bestandig Mellem=Penge imellem Eder og
Drømmeren, hvilket jeg paa det allerskyldigste betakker mig for. Jeg har derfore, ved
at have fortalt Eder min havte Samtale med de talende Træer og Blomstre, fundet det
heel billigt at bringe Eder, som dets nærmeste Eyere, det bekomme Øresigen igien; thi
naar hver beholder sit, saa faaer den slemme Mand intet. Og hvis J skulde synes, at
jeg denne gang har været en Med=Drømmere; Kan J takke Eders Broder Monsieur
Amoureux derfor; thi Anti=Drømmeren er aldrig, uden høy Nødvendighed, for, at blive
nogen noget skyldig. Jeg forbliver &c. &c.
lmprimatur J. C. KALL.
