146
til at forbedre, der kommer fra en ubekiendt Forfatter? Skal man indrette
sit Forhold efter enhver Grillenfængeres Gotbefindende? Bør man ey, fø¬
rend man antager de fremsatte Sandheder, vide, om de og ere komme fra
en saadan Mand, hvis Regler man kunde være bekiendt at følge? Er denne
Drømmere en Grønskaalling, hvor uanstændigt var det vel ikke, at vi Æl¬
dre skulde følge hans Forholds Regler, ja hvor utaaleligt er det da ikke, at
et saadan tør bilde sig ind, at kunde lære os noget? Er hans Hage end for¬
synet med det behørige Skiæg, og han dog derhos er ingen beskikket Lærere,
hvad Rettighed, hvad Magt og Myndighed har han da vel, at kunde sette
andre til rette? Lad ham derfore giøre sit Navn bekiendt, at man kan vide,
hvo den Herre er, hvis Røst man skal adlyde, og om hans Pen har sin be¬
hørige Myndighed af Personens Anseelse og Værdighed.
Jeg vil lade hans Drømme=Rettighed staae ved sin Værd. Jeg fæ¬
ster mine Øyne fremdeeles paa hvad og hvordan han skriver. Jeg seer vel,
at hans Drømme indeholde aabenbare og u-nægtelige Sandheder. Men er
det vel en Drømmeres Sag at fortælle sandfærdige Ting. En ret Drømme¬
Fortællere befatter sig aldrig med saadant, at han meget hellere, som heel
fornøyeligt er, lyver Folk Halsenfuld. Men drømmer vel denne Drøm¬
mere om andre Sandheder, end dem, man for 100de Aar siden have vant
sine Øren til at høre? Tænker maaskee denne Drømmere, at vi ikke, uden
at blive erindret derom af ham, seer og kiende vore Laster og Daarlighe¬
der? Eller tænker han maaskee, at han ved sine Drømme=Fortællinger vil
skremme os fra at øve og begaae dem, Fandt vi vores Regning ved at af¬
staae fra vore Feyl og Daarligheder, vare vi vel, uden ham, saa kloge af
os selv, at vi ingen Tiid øvede dem. Har denne Drømmere ey kundet ind¬
see dette, førend han besluttede at fortælle os sit Natte=Drømmerie, kiender
han kun lidet til Verden, og følgeligen bliver han kun en Krybe=Moralist
eller Satiricus. Men har han indseet dette, til hvad Ende fortæller han
os da vel sine Drømme, Kan man da vel drømme bedre om ham, end at
han enten maa være befængt af en heftig Skrive=Syge, eller og at han maa
skrive, enten for at staae antegnet paa Skribenteres Liste, hvilket just ikke
nu omstunder kan ansees for nogen Fortieneste, da enhver Jdiot giver os de
begiærligste Skrifter, eller og for at tiene og forbedre sin egen Pung?
Men hvordan skriver vel denne Drømmere? Af hans Drømmerske
Stiil og Talemaader skal man ey lettelig kunde skiønne, enten han er dansk,
tydsk, eller fransk; thi man finder hart af i ethvert af hans Drømme=Blade
