151
Person var bleven overbeviist om, at han paa en Nat havde været Fader til 4 ja
6 smækfeede Drenge, halv anden Alen lange. Men man skulde komme til at
leede heel smaalig og længe iblant vore Caffe= og Thee=Drikkere, førend man
fandt en saadan duelig og arbeidsom Patriot. Hvo skulde nu vel, uden Drøm¬
meren alleene, kunde være saa blind, at han ikke kunde see, at de ældre Tider
bør have Fortrinnet for de Nyere?
J de ældre Tider, da man kunde indlegge sig ligesaa stor en Ære med at
drikke en halv Snees Personer til Bænks, som den indlagde sig, der blev Seyer¬
vinder udi de Olympiske=Leege, kunde man med et roeligt Sind sove tree ja fire
gode Ruus ud om Dagen, og end da passere for skikkelige og velagtbare Mænd;
da man derimod nu omstunder neppe kan drikke sig et halv Ruus om Dagen, at
man jo strax faar Navn af Fylde=Hunde. O! J lyksalige ældre Tider! Vi kan
ikke uden Graad og Bedrøvelse tænke paa Eder. Men giver kun Stunder.
Borgermesterskabet kommer vel engang til os ---Vi vil ey sige meere.
J de ældre Tider vare den største Deel af et Borgelig Sælskabs Lemmer
lige høye paa Straae. Derfore var der og paa de Tider en Broderlig Kiærlig¬
hed og Fortroelighed imellem Medborgerne. Men nu i de nyere Tider er et
Borgerlig Sælskab afdeelt i 90 Partier, og adskildte fra hinanden ved adskillige
Øge=Navne, saa at den ene Medborger kan nu ikke være bekiendt at kiende, langt
mindre at omgaaes med den anden, hvorfore og den broderlige Omgiængelighed
ved nogle topmaalede Kander Brunsviger=Momme, der er Siælen udi et Bor¬
gerlig Sælskab, har nu aldeeles ophørt, og den ene Medborger skammer sig
ved at drikke af Kande eller Kruus med den anden.
J de ældre Tider, da en Tvistighed, om hvilken der nu omstunder, til
Parternes Skade paa Navn og Pung, skal mundhugges i heele Maaneder for
et Bye=Ting og en Raadstue, kunde paa frisk Gierning afgiøres ved en Kaar¬
de; da kunde vore Fægtmestere svømme i Rhiin= og Mosel=Strømme fra Mor¬
gen til Aften. Men nu i de nyere Tider, da Dueller paa det strengeste ere blevne
forbundne; nu da man ey ved det minste anstødelige Ord eller Mine tør hugge
hinanden Næser og Øren af og ingen altsaa skiøtter om at anvende Penge paa en
ubrugelig Videnskab; maa de arme Diævle sue paa Lallerne, og ere færdige
at døe af bare Tørst. Vil ingen anden samtykke med os, at de ældre Tider vare
langt lyksaligere end de Nyere, saa vil disse; og vi ere aldeeles forsikrede om,
at de med et eneste af deres brugende Argumenter ere i Stand til at overbeviise
Drømmeren om denne Sandhed.
J de ældre Tider var al frie Omgiængelse imellem Mands=Personer og
Fruentimre indskrænket. En Pige turde da ikke see ret paa en Mands=Person,
kangt mindre komme ham paa 10 Skridt nær i andres Paasyn; ja hun besvime¬
te eller lod som hun besvimede, naar man kuns nævnede en Ungkarls Navn for
