Plan.
J denne slebne Verdens Alder, da man finder Fornuft og Billighed nok, for at indsee og tilstaae, at det
smukke Kiøn ingenlunde bør eller kan udelukkes fra den almindelige Fordeel, at skierpe Tænkemaaden
ved Læsning og Studering, finde vi adskillige, som stræbe at give dette Kiøn læseværdige tykker i Hænderne
ja man seer jo i disse dage ankomne i Bogladerne trykte Prædikener, som ere prædikede og holdne i Engelland
for Fruentimmer i sær.
Alle slags Afhandlinger ere ikke beqvemme til dette Øyemed. Alvorlige og nyttige Moraler, indhyllede i
behagelige Dækker, Sandheder, forestillede ved levende Billeder og spillende Udtryk, giøre her den beste Tieneste.
Den alt for Alvorlige Systematiske og førre Lære=Maade behager kun faae af Mandkønnet.
Vi troe ey allene i denne Tid, at Fruentimmer bør læse, men vi troe endog, at de med Fordeel og Smag
kunde skrive. Vi har levende Beviser derpaa iblant os selv. Man kan altsaa med god Grund udrydde de For¬
domme, som længe nok har hersket og ført et uretmæssigt Herredømme imod den halve Deel af det Menneskelige
Kiøn.
Fruentimmernes Genie er spillende; deres Følelser ere sine, og deres Tænkekraft er skarp, naar disse Egen¬
skaber understøttes ved Læsning, Betragtning og Kundskab: saa har man Aarsag at love sig store Fordele af dem.
Nærværende Verk, som udgives under Navn af Fruentimmer-Tidenden og Fredags=Selskabet, for¬
møder man at skulle blive af det Slags, at det med Nytte, Lyst og Fordeel kan læses, saavel af Fruentimmer
som Mandfolk.
At give vore Læsere i Forveyen et Begreb om Skriftets Jndhold, da ville vi ikkun melde følgende:
Nogle af det smukke Kiøn, som ved Læsning, Betragtning og Øvelse har skierpet sine gode Naturens Ga¬
der, have indgaaet et Selskab, og stræber med forenede Kræfter at frembringe saadanne Frugter af sine Bestræ¬
belser, som kan være til almindelig Nytte.
De ere alle fra Ungdommen af opdragne i Studeringer; de lærde Sprog ere dem bekiendte, en fornuftig
Opdragelse har vænnet dem til dydige Tilbøyeligheder; en opklaret Forraft har renset dem fra skadelige Fordom¬
me; og en flittig Betragtning har lært dem mange Sandheder, som Erfarenhed har bestyrket.
Et Selskab af Mandspersoner ville ligeledes arbeyde til fleres Nytte og Fornøyelse, og dele Rummet i dette
Blad med forbemeldte Fruentimmer-Selskab
At melde noget om deres Personer
da ere de følgende, som skriver,
Fredags=Selskabet:
1) En Borger i covedstaden. Kalder sig den
Byndige.
Han taler om Borgerstandens Fordele og Mangler.
2) En Hovmester, som har reyst Udenlands med sin
Junker. Kalder sig den Forsøgte.
Vil svare til sit Navn
3) En Søefatende. Kalder sig den Huelige.
Han beretter adskillige Merlværdigreder fra fremmede
Stæder, og taler om Søefarten.
4) En Borger i en af de sinaae Riøbstæder. Kak¬
der sig den Vindskibelige.
Han taler om de smgnge Kiøbstæders Tilstand og Næ¬
rings Beskaffenhed.
En gammel Ungrarl Kalder sig den Egenfindige.
Han svarer til den gamle Jomfrues Karakter.
6) En Fætter til der bille Jomfrue Han falder
sig den Muntre.

Fruentimmer-Tidenden:
1) En PræsteÆnke. Falder sig den Alvorlige.
Hun saler om de Besværligheder, som følger Enkestaa¬
den, og søger Opmuntring i smukke Skrifter. Ta¬
ler tillige om Landsbye og Kiøbsted Huusholdning.
2) En Hovmesterinde Kalder sig den Benlige.
Hun vil svare til set Navn. Af hende for man maaskee
love sig meget got i Henseende til Børne=Opdragelsen.
En Barbeer-EEnke. Kalder sig den Veitalende.
Hun meddeler undertiden nogle af hendes Mands
Receyter, og fortæller adskilligt af hvad hun hø¬
rer og har hørt.
4) En Huusholderske. Kalder sig den Erfarne.
Man vil faae en Hob Oskysning af hende om Huus¬
holdnings og Huus-Sager.
4) En gamtnel Jornfi ue. Kalder sig den Degelfindede.
Hun kaster de nye og røser de gamle Tider og uuder¬
tiden laster de gamle og roser de nye Tider
6) En lille ung bemidlet munter Jomfrue. Kalder
sig den Forsigtige.

13) Samleren
Er en Mand, som foruden hans egre i urange Aar optegnede adskillige Tildragelser og Anmerkninger,
anfører alle Slags Materier, taler om Bøger, Orthographie at. Han samler og de i begge Selska
berne udvalgte og til Bladet bestemte Materier.
