1767
Fruentimmer=Tidenden
og
Fredags=Selskabet.
No. I.
T¬
ør vi og have den Fortrolighed til Publicum,
spurgte Præste Enken Selskabet: at det med
Bifald skal ville antage Fruentimmer-Tidenden ? mon
ingen skal støde sig over, at vi har udvalgt saadan Titel
til det Ugeblad, vi agter at udgive? allene det Ord
Tidende maatte maaskee forlede dem til at vente sig
Bye-Nyeheder, enten for Fruentimmer, eller af Fruen¬
timmer, og ikke et almindelig nyttigt og moralsk
periodisk Skrift. Man kunde jo dog vel fundet paa et
andet Navn, end at have kaldet Bladet Fruentimmer
Tidenden. Det lader jo ligesom, at man ved dette
Navn vil tilkiendegive, at Bladets Jndhold skal enten
være Fruentimmers Betænkninger, eller og at Betænk¬
ningerne skulle meest sigte til Fruentimmernes Oplys¬
ning. Dette maatte være en Tvetydighed, som mange
ønskede hævet. De ville maaskee og faae den.
Hvad vore Karakterer angaaer, saa vil det komme
meest an paa, hvorledes vi kan faae dem vel udførte,
saa de kunde blive ret behagelige og nyttige. Vi, som
ere Enker i Selskabet; maatte nok foruden vores Stand,
tilkiendegive hver sin personlige Karakter, før des vissere
og længere at kunde behage.
Ja, saade Borger-Enken fra Hovedstaden Ma¬
damen har Ret. Man giver sig ikke gierne ud paa den
Søe at seyle, som man ingen Kundskab har om, hvor¬
ledes den er beskaffen. Men vi har jo temmelig Erfa¬
renhed om vort Publicums Sindelag, saa vi bør ikke
saa meget tvivle om, at vort Blad jo finder Elskere,
som mere søge at udgive det saaledes, at det ey skal fin¬
des gandske uværdigt dertil. Navnet vil man snart blive
vant til.
Det er forunderligt med de Navne i Verden sagde
Borger=Enken fra den lille Kiøbsted. Jeg har dog,
uroest, læst nogle Bøger i mine Dage; men jeg har
deriblant fundet nogle, som slet ikke har svaret til deres
Navn, de har det, som et ubetydeligt og uefterretlig Skilt
og de har dog været meget begierlige. Jeg kiender og
Folk, som har store og glimrende Navne, der betyder
noget; men de svarer slet ikke til dem. Opskrifterne
har været et stort Præg men slet Gehalt. De fleste
Navne, troer jeg nok ellers, har ingen Betydning.
Hovmesterinden sagde: lad Bladet kun hedde
Fruentimmer-Tidenden. Det vinder nok yndest, naar
det bliver til Nytte og Fornøyelse for mange, og ey til
Skade og Anstød for nogen. Har vi ikke selv Kræfter
og Evne til at sammenskrive det, som vi ey heller har
lovet: saa vil det derfor ey blive des ringere agtet, naar
vi ikkun leverer andres gode Erfaringer og Tanker. At
være alle til Maade, bliver ellers nok altid en Umuelighed.
Det er ufeylbarligt, sagde den gamle Jomfrue.
Men skulde nogen kun ikke forarge sig over, at vi ey ere
af høyere Stand, og hverken ville høre Alvor eller
Skiemt af Folk, som de anseer for at være langt under sig.
Det er noget af det vigtigste, vi maae frygte for,
sagde Huusholdersken; thi en Deel Mennesker har den
Jndbildning om sig selv, at de ere ikke allene af en yp¬
perligere Materie end andre, men endog, at ingen uden
de selv, eller de, som ere høyere paa Straa, kan tænke
eller tale noget, som interesserer meget. Saadanne
Folk torde maaskee og mene, at ingen andre Fruentim¬
mer har Lyst eller Leylighed til at læse, undtagen de af
Stand; men mange af disse læser lidet nok, endskiønt
de har Leylighed nok dertil. Derpaa kunde jeg mueligt
fremføre en temmelig Hob Exempler. Men jeg vil spare
dem. Vil man ikke ynde vor Fruentimmer=Tidende,
fordi vi ey ere Stands=Personer, saa handler man ubil¬
ligt, naar den ey fortiener at hades.
Det samme siger min Troe jeg, sagde den lille
Muntre. Lad os kun først faae nogle Blade ud, saa
skal man see, at baade Fruentimmer og Mandfolk faaer
Lyst at læse den.
Jomfruens Fætter var af samme Tanker.
Samleren sagde: man veed, at Fordom er den
gemene Mands Lov. Bilder nogle sig først ind, at en
gammel Jomfrues eller Huusholderskes Anmerkninger ikke
ere for dem, saa læser eller hører de dem ikke heller, eller i
det ringeste giøre de det med en Ringe=Agtelse, hvortil
de neppe har bedre Grund, end hin Fremmede til sin
Fordom om Paris: " denne fremmede Reysende kom
sildig om Aftenen til Paris, og blev strax imodtagen
af nogle gode Venner, som ventede ham, med hvilke
han tømte Glassene hele Natten, saa at han sov den
hele følgende Dag fra Morgen til Aften. Om Afte¬
nen kom hans Venner og bragte ham hen til et an¬
det Natte-Gilde, hvor det gik ligesaadant til, og
havde samme Udfald som første gang. Denne Leve¬
maade varede i en heel Maaned, saa længe den Frem¬
