mede opholdt sig i Paris, og da man ved hans Hiem¬
komst spurgte ham, hvorledes Paris stod ham an?
saa svarede han, at der var herligt og fornøyeligt at
leve, dersom der ikke altid var Nat og aldrig Dag."
Vil man holde før, at Folk, som ey ere af Stand,
kan ey have havt en god Opdragelse og ey har en ædel
Tænkemaade, da holder saadant ligesaalidet Stik, som
at alle fornemme Folkes Børn opdrages vel og bliver
ædelt Tænkende. Jeg seer der for intet, som kan
være i Veyen for at vor Fruentimmer-Tidenden baade
i Henseende til Navnet og Jndholden, kan blive antage¬
lig og afsetlig. Det kommer nu første gang an paa,
hvad enhver af Selskabs-Lemmerne vil biedrage.
Den gamle Jømfrue leverede følgende Stykke:
Om Fruentimmer=Pynt.
O¬
ver det smukke Kiøns Dragt kan man anstille en
physisk eller medicinsk, en moralsk og politisk
Betragtning. Beseer man et pyntet Fruentimmer fra
Hovedisse indtil Fodsaale, saa skal man finde alle Kun¬
ster samlede hos hende. Haarskiæreren, Skræderen,
Teignemesteren, Guldsmeden, Skomageren, Fabrikan¬
ten, Emaillereren, Kniplersken og mangfoldige andre
Hænder maae forene sig for at udføre denne Pynt. Hvor
mange Hænder skulde ikke ligge i Skiødet, eller hvor
mange af Selskabets Lemmer, som nu meget vel kan er¬
nære sig, skulde forsmægte, om Fruentimmeret forsagede
denne sin herskende Tilbøyelighed, at pynte sig? Denne
Begierligheds Ophævelse vilde virkelig og ophæve utalli¬
ge Kunster, og denne deres Undergang vilde atter drage
saa mange andre nyttige Kunsters Ødeleggelse efter sig.
Man kan altsaa ingen Betænkning giøre sig over at sige,
at en Stats Flor beroer paa Modens Forfængelighed og
Omskiftelse, at Kunsterne faaer derved en bestandig Be¬
vægelse, og Blodet i Selskabet omløber. Hvor derimod
Fruentimmerne ikke pynter sig, der er hele Handelen død,
og Kunsterne ere faldne i Søvn.
Huusholdersken, som har havt stor Lyst at legge
sig efter Have Dyrkning paa Landet meddeelte følgende
Anmerkninger:
Om hvad der i Julii Maaned er at forrette
i en Blomster-Have.
E¬
fterdi alt det forderves og gaaer ud, som man i denne
Maaned pleyer at omsætte og flytte, saa skal man
ey foretage sig sligt, hverken i denne eller den foregaaen¬
de Maaned. Neglikestokkene maae man sætte i Skygge
i nogle Uger, naar det er sterkest Hede, samt aflegge dem,
som har floreret. Ved Jacobi Dag, naar det er tørt
Veyr og fuld Maane, tages de øvrige Keyserkroner,
Tulipaner, Narcisser, Frittillarier, Hyacinther &c. op af
Jorden.
Forretninger i Kiøkken-Haven.
J¬
denne Maaned saaer man Vinter-Endivie-Frøe,
som siden bliver staaende indtil Hundedagen, da
Planterne i tiltagende Maane flyttes i anden Jord.
Da nu og Frøet af Urterne begynder at blive moedent,
saasom Spenat, tidlig Salat, Zviebler, Sellerie, Vintere
Endivier, Petersillie &c.: saa aftages det i tiltagende
Maaned. – Man skal see efter Melonerne, om de be¬
gynder at blive tidige, paa det at man kan legge Stene
under dem, efterdi de ellers meget gierne ville raadne.
De moedne maae man i Tide tage af. Om det ikke
reguer, maae man og vande Have=Urterne.
Forretning i Frugt-Haven.
T¬
ræerne kan i denne Maaned hverken taale at beskie¬
res, eller lide nogen Forandring; thi de faaer ellers
Brand deraf. Jmod Fuldmaane kan man fortsætte
Oculeringen De førstplantede Træer, som endnu ikke
ret har skudt Rødder, skal man undertiden vande med
Giødning=Vand. Jligemaade maae man tage Vand¬
grenene og de øvrige Skud neden til af Træerne Naar
et Træe af Hede vil tørres og gaae ud, saa skal man
ikkun legge fede Urter omkring Rødderne og beslaae dem
tet med Leer og Koeskarn
Samleren har til dette Blad biedraget følgende
Anecdoter.
Om Sindets og Tankernes Adspredelse.
Jeg gik en Aftenstund, fortalte en min Ven med en
af de Mænd, som altid har deres Tanker anden¬
steds. Han fandt en Flintesteen af en sælsom Figur,
hvilken han tog op og vilde forære en af hans Venner, der
samlede paa saadanne Naturens Rarheder. Samme
Øyeblik faldt ham ind, at han skulde tale med en
Han tog sit Uhr op og saae, at han kunde endnu spad¬
sere et Qvarters Tid. Da nu det, som han havde i
Haanden, blev ham for tungt, saa nærmede han sig til
et Vand, kastede sit Uhr udi Vandet, og beholdt Flin¬
testenen i Haanden Da jeg nu ikke gierne siger nogen
noget ubehageligt, bliver min Ven ved, i sær naar
det ey kan nytte noget, saa lod jeg min Følgesvend have
Tid, selv at merke hans Forseelse, og forlod ham med
Betragtninger over denne Sinds=Adspredelse.
Huusholdelsken lovede endnu, herefter at give
Efterretning om nodle Liqueurer, som ere tienlige
til at tage Pletter af Klæder og Tøy med. Her er Be¬
gyndelsen:
Spiritus Vini.
Samme er god til at tage alle Vox-Beeg¬
Harpix og til Deels Jster- og Fedt¬
Pletter af med.
N¬
aar Vox- Beeg- Harvix eller deslige Pletter ere
komne paa Klæder eller Tøy, saa tager man god og
sterk Spiritus Vini som altid kan faaes paa Apothecuet,
og lader nogle Draaber deraf falde paa Pletten, og staae
en liden Tid derpaa, saa længe som man omtrent kan
tælle til 100, paa det at det kan ret trekke ind. Der¬
efter tager man fat paa Klædet, hvor Pletten findes,
med begge Tommel= og Pege=Fingrene, saa at Pletten i
sig selv kan blive gneden og reven, ligesom man vilde va¬
ske den. Derpaa giver Voxet, Harpixen eller Beget &c.
seg op, og springer af, ja Beget klever ved Tommel-Fin¬
