ene og de andre Fingre, ligesom Liim, men paa det
at det kan gaae desto hastigere: saa trykker man efter
og hielpet med Neglen af Pege-Fingeren, og afkradser i
Magelighed Voxet, Beget eller Harpixen, som har givet
sig op, paa det at det ikke skal gnides ind i Klædet paa
nye igien Vil det ikke gaae an paa engang: saa lader
man atter falde saa mangt Draaber derpaa, som Plet¬
tens Størrelse udfordrer, og gaaer saaledes til Verks,
som forhen er meldt, indtil hele Pletten er borte. En¬
delig kan man udtrekke den Fugtighed, som Pletten har
frembragt, med Tryk- eller got graat Papir, naar man
nemlig legger Papiret paa Pletten, og trykker derpaa
med Tommel=Fingeren, indtil man ikke merker mere
Fugtighed. Tilsidst stryger man nogle gange efter Skaa¬
ret paa Tøyet med Haanden, saa faaer det sin forrige
Skiønhed, og gaaer meget hastigt for sig. Naar det er
blevet tørt, saa føler man Stedet temmelig haardt, men
samme kan afhielpes ved at gnide det; eller, om der end¬
da skulde være blevet noget Beeg eller Harpix inden udi
Klædet: saa lader man endnu falde nogle Draaber der¬
paa, og gaaer til Verks ligesom forhen er meldt. Man
behøver ingen Varme til saadanne Pletters Aftagelse.
Salmiac-Spiritus.
Samme er god til at borttage alle Pletter
med, som ere komne af Dimn, Eddike,
Øll, Urin, eller Muus
N¬
aar man har faaet saadan en Plet paa sine Klæder,
saa tager man et tyndt Stykke Træe, som en
Blyants-Pen tykt, ciler en Fieder, samme dypper man
i Glasset, og hvad derved bliver hengende, kommer man
paa Pletten, og lader samme staae derpaa, saa længe
man kan tælle til 30 eller 40, saa skal man see at Far¬
ven paa Pletten forandrer sig, og bliver den rette Farve.
Siden visker man Pletten af med reent Vand i en
Svamp, nogle gange, indtil Stedet seer got ud. NB.
Men da nogle af Mode=Farverne ere overmaade fortre¬
delige, saa at der kommer andre Pletter igien, naar man
vil fordrive et Slags Pletter, nemlig af gule Pletter
kommer røde: saa maae man aldrig komme Draaber
derpaa; men naar man merker saadan en fortredelig
Plette, saa maae man næsten slet ingen Liqueur komme
derpaa. Man maae heller ikke komme Vand paa Plet¬
ten, førend man kommer Draaber derpaa.
NB. J næste Numier taler Hofmesterinden om
at svøde Børn. Den lille muntre Jomfrue: om sin
Spadsere=Gang i Haven &c.
Fredags=Selskabet.
Samleren.
Forstag om nye Tidender for Menneske¬
Venner.
Jblant saa mange periodiske Skrifter, som for en stor
Deel ikke tiene til andet end blot Tidsfordriv, undrer
jeg mig over, at intet har været bestemt til at forævige
de ædle Gierninger, som uagtet Sædernes Fordervelse,
fra Tid til anden udøves og som fortiene saa meget mere
at bekiendtgiøres som de sædvanlig ere sieldne og Mæng¬
dens enten Skiødesløshed eller, skal jeg sige, Ondskab, i
Steden for at meddele andre i Selskaberne den søde For¬
nøyelse af en god Giernings Erindring, opholder sig
heller over Medborgernes fælles eller personlige Skrøbe¬
ligheder. J den lærde Republik gaaer det som i Sel¬
skaberne. Hvor mange tusinde Satirer imod een uegen¬
nyttig Lovtale ? Og hvor meget lettere, ædlere, nytti¬
gere og behageligere, hvor meget sikkrere er det ikke dog
at rose end at laste? Jeg mener at rose som man bør,
at lade Gierningen rose Personen; thi prægtige Ord og
nedrigt Smigrerie kan vel fortrylle den, som berømmes,
men ingen anden, og den enfoldigste Fortællelse af en
smuk Gierning gielder mere hos Efterslægten end den
prægtige Lovtale, naar den ingen Gerninger har til
Grund. Det er bekiendt, at Grækerne og Romerne
har bedre vidst at skiønne paa et smukt Exempels Nytte
for det Almindelige. Stene og Metaller maatte under
de største Mesteres Haand tiene til at forævige roesvær¬
dige Gierninger. Grækerne i deres Selskaber besang
dydige Mænd endog ved et Glas Viin Vi har endnu
nogle af deres Viser til Beviis derpaa. Vi veed hvor
agtsomme Chineserne ere til at udbrede Kundskaben om
en exemplarisk Gierning. Vi maae tilstaae, at Euro¬
pæerne i mange Aarhundrede ikke har kiendt den rette
Ære, og derfor ikke belønnet den. Skulde ikke Bog¬
trykkeriet, denne nyttige Kunst, kunde tiene til et Mo¬
numentum ære pereonius, et varigere og tydeligere Tak¬
nemmeligheds Tegn imod dem, som bevise deres Med¬
mennesker eller Selskabet nogen særdeles Tieneste, end
hines forgiengeligere Billedstøtter og utilstrekkelige Skrive¬
kunst. Hvor nyttig kunde ikke saadan et Foretagende
være ! man behøver ikke længe at have undersøgt det men¬
neskelige Hierte, for at overbevises om, hvor meget gode
Exempler tiene til at opmuntre, oplyse og veylede andres
Godgiørenhed og Vindskibelighed. Hvor mange vel¬
meente Stiftelser vidne om Afdødes gode Hensigter?
men hvor beklagelige, at deres Godgiørenhed ofte ikke
bedre anvendes? Hvor længe har ikke Europa været op¬
fyldt, og er det endnu i den sydlige Deel, af kostbare
Stiftelser oprettede i den ædleste Hensigt, for at behage
det høyeste Væsen og at besette en tilkommende Verden
med hellige Jndbyggere, men hvor sielden har denne en¬
foldige Gudfrygtighed tient til andet end Ledigheds
Overtroes og Hykleries Underholdring. Vi har Aarsag
