giør Huden løs, og naar man kommer til det yderste Tomme frem, og høs smaa Fugle endnu mindre.
om Laarene; nemlig, man skyder det første Leed ud¬
Leed, saa maae Huden tilligemed Fiedrene afløses fra
Beenet, saa yderlig som mueligt er; thi jo mindre
Kiød og Fedt der bliver ved Huden, jo bedre holder
Fuglen sig.
Naar uu Vingerne ligeledes ere aftrukne: saa er
det meget let, at bringe Huden over Halsen og Hove¬
det, lige til Nebbet. Men her maae man ved Øynene
omgaae, meget varsømt, at Huden ikke bliver reven i
skarp Kniv skieres fra Kroppen.
Nu har man da hele Bælgen af Fuglen, hvilken
maae strax beredes, medens den endnu er fugtig, paa
det at den kan beholde Fiedrene, og at intet Møl eller
Orm kommer dertil. Dette skeer paa følgende Maade:
Man maae altid til dette Arbeyde have ulædsket Kalk
blive
kan komme derud af; og hvor de store Fieder sidder
paa Vingerne og Stierten, der maae man gnide Kal¬
ken sterkere ind, og atter tage det Fugtige ud, hvilk et
man skal igientage saa længe og øfte, indtil det Sted er
gandske tørt, og intet Fedt eller Blod derpaa er mere at sec.
kommer udad og stopper samme ud, enten med Bomuld,
Silkevat, eller Verk, som er blevet indstrøet med Tobak.
er vel bæstet og udzillet.
giver Fuglen sin rette Skikkelse og en god naturlig Stil¬
ling. Det besværligste er med Halsen, hvilken allerider
gierne vil blive for lang. Des Aarsag maae man stoppe
Brystet noget sterkere ud; thi saa gaaer Halsen tilbage.
pen er udstoppet: saa bliver Vingerne lienede paa Krop¬
pen i saadan Stilling, som man vil, og det med saadan
saasom Aloe, Colloqvint, og Malurt.
man ikke har samme ved Haanden: saa kan man i dets
Sted tage Enebær, eller giøre Kugler af sort farvet
med Lion.
der man en Staaltraad imellem Huden og Benet igien¬
nem dem, hvilken Traad skal være tyk eller smal, lige¬
som Fuglen er stor eller liden til. Oven til, hvor
Fødderne skal settes fast til Kroppen, maae Traaden
stikke, 1, 2, eller flere Tommer frem, efter Fuglens
Fødderne tages derpaa ud af Vandet, og saa sy¬
Vox, men de maae ligeledes overstryges og settes faste
J Øynene setter man smaa sorte Perler, og naar
Liim, hvoriblant der ligeledes er kogt noget bittert,
Naar nu Hovedet, Halsen, Brystet og hele Krop¬
Den største Kunst med hele Sagen er, at man
Bomuld; men til større kan man gierne tage Verk, som
Til de gandske smaa Fugle betiener man sig best af
Herpaa vender man Bælgen om, at Fiedrene
Fugle=Bælgen vel reven, paa det at alt Fedtet
der er falden i Støv, i beredskab. Med denne Kalk
tu. Nebbet bliver ved Huden, og maae her med en
Størrelse; men neden til er det nok, at den stikker 1
giør Huden løs, og naar man kommer til det yderste Tomme frem, og høs smaa Fugle endnu mindre.
Den lange Ende af Staa traaden bringer man
igiennem Fuglens Hud ind i den udstoppede Krop, og
bøyer samme saa høyt eller lavt, som Fuglens Stilling
udfordrer det. De to korte Ender paa Staaltraaden
stikkes ned i et Bredt eller Fodstykke, paa hvilket Fug¬
len dermed bliver sat fast.
Hvem der er saa kunstig, at han kan give Fuglen
alle Slags, dog naturlige Stillinger, den har den
Fornøgelse, at hans Arbeyde vil opvekke desto fleres
Fokundring.
Øynene bliver malede med sterke Gummi-Farver
efter Fuglens Natur; men de fleste, i sær hos smaa
Fugle, ickun gjorte glindsede med Gummi Vand.
Dersom det altsammen skal blive got, saa maae
man blive bestandig ved Arbeydet, og giøre alting strax
færdigt, altaa maae Fugle=Bælgen aftrekkes, præpare¬
res med Kalk, udstoppes, tillimnes, og dannes eller
settes i sin Stilling, alt i ren Continuation, uden no¬
get Ophold; thi medens Huden endnu er fugtig, kan
man høye og danne den, ligesom man vil, og saaledes
bliver den, naar den engang er bleven tør.
Fiedrene paa Fuglen maae man bringe i Orden
igien, hvilket skeer, enten ved at stryge dem med Haan¬
den, eller med en fiin Børste, naar man først har strø¬
get samme over med sterkt Brændeviin hvori man til¬
forn har blødet Cølloqvint, som hielper til at bevare
Fugle Bælgen fra Møl, og bringer tillige Fiedrene i
deres forrige Glands og Skiønhed.
Man kan vel sette saadanne udstoppede Fugle hist
og her i Stuerne paa Dragkister eller Skabe, Speyle
eller andensteds, dog varer de længer, naar maa for¬
varer dem for Støv, eller alt for sterk Varme, saavel¬
som og for Fluer. J sær maae dette skee om Foraaret
og om Sommeren; thi om Vinteren har man entet at
befrygte for Jnsekterne. - Hvo som vil best cønser¬
vere dem, kan pakke dem ind i Kasser om Sommeren
med beske Urter. Dog kan man være frie for denne
Umag, naar man indvendig overstryger de Kasser eller
Skabe, som man vil forvare Fuglene udi, og som man¬
lader giøre Glas-Døre for, med et Slags Lal=Fernis,
hvorudi er blandet Brændeviin, Campher, Myrrtze,
Colloqvint og Aloe. Ja, det hielper og, naar man
ikkun legger sterk lugtende Sager, saasom Campher og
Myrrhe, iblant Fuglene
Men hvem, som vil være ret sikker, den bestryger
Fødderne og Postamenterne, hvorpaa Fuglene staaer,
med ovenmeldte beske Fernis, saa kan han bevare sin
Samling i mange Aar uden Skade, og Tid efter anden
formere den.
NB. J næste Numer taler Borgeren i Hovedstaden, som Brændeviins Mand. 2c. NB. J næste Numer taler Borgeren i Hovedstaden, som Brændeviins Mand. 2c.
Dette første Blad udgivet graris. De, som vil have de efterfølgende, behager derfor at lade sig tegne paa
Adresse=Contoiret. Prisen er 4 Mk. paa Tryk= og 6 Mk. paa Post=Papir for Aargangen, og
Kives alesaa den halve Priis for dette halve Aar.
