Oyd. Men skulle vi skamme os ved det, som Skaberen
har lagt i vor Natur, eller er det fornuftigt at skiule det,
som saa mange Kiendetegn dog aligevel røbe hos os?
Dette høre vi aldrig Mandfolkene giøre. De sige deres
Hiertets Mening reent ud, og holde det ikke for nogen
Skam. Aldrig kan jeg da troe, at de have mere Friehed
til at være uskyldige og naturlige Følelser bekiendte, end
vi, med mindre en og den samme Ting kan tillige være
baade lovlig og ulovlig. Lovligt er det, at et Mandfolk
uden Rødmelse siger: jeg har Tyst til at gifte mig;
men uanstændigt heder det, naar en Jomfrue siger det
samme, og Moden dømmer hende strax at være giftesyg
Paa den Maade var jeg i min Ungdom meget giftesyg;
thi jeg nægter det slet ikke, at jeg altid paa slige Spørs¬
maal svarede ganske aabenhiertet: jo vist har jeg Lyst at
gifte mig, naar jeg seer, jeg kan blive vel gift; og dette
Svar var mig slet ingen Tvang: Blodet steeg mig ikke
engang i Ansigtet; heller ikke mærkede jeg, at nogen op¬
holdt sig derover af de Fornuftige, hvis Omgang jeg
meest søgde.
Kan saadan en Attraae vel fortiene saa hæsligt et
Navn af Giftesyge? Ney, vi maae giøre Forskiæl imel¬
lem Giftesyge og Lyst til at giftes. En Giftesyg er
den som søger alene Standen uden at bekymre sig om
Pligterne. En Giftesyg tager til Takke med enhver, som
først mælder sig. En Giftesyg er den, som ved sine dra¬
gende Miner, ved smnaae unyttige Omsorge vil indbilde
en stakkels Tosse, at han har hendes Hierte i Eye, som dog
staaer til rede for enhver anden, naar han kun har Levebrød.
Men Lyst til at giftes er noget langt andet: det er en At¬
traae efter at træde i en Stand, som er til Deels Oye¬
medet af vor Skabning, og da dette kun kan skee med een,
da det tillige er en Stand, hvor Døden alene bør opløse
det knyttede Baand, saa vil man ikke giøre dette Skridt
med enhver; men saavidt mueligt være forsikret, man bli¬
ver lykkelig. Kan saadan en fornuftig og vel grundet
Attraae lade ilde, eller stride mod Dyden, eller bør vi¬
nægte saa naturlig en Lyst?
Hvorfore mon da en Pige, som er skabt til Ægte¬
standen, vil rødmes, hvorfore neyer hun og takker for sig,
naar en artig Herre paa en anstændig Maade spørger,
om den smukke Jømfrue ikke har Lyst til at giftes? Mon
hun kan mene det virkeligt? jeg tvivler meget derpaa: eller
mon de kiere Mandfolk kunne troe det? ney saa mæn giøre
de ikke; de ere alt for kloge dertil: men de ansee os sna¬
rere for store Hyklere, der sige et og mene et andet.
Dømte de ikke saa om vort Ney, maatte de meget lidet
bruge den Fornuft, som de saa meget paastaae at besidde
i en høyere Grad frem for os, dersom de ville giøre os et
Tilbud, vi ingen Lyst have til Lad kun nogen troe om
en Pige, at hun haver en virkelig Modbydelighed for denne
Stand: jeg vedder, man seer ikke til hende engang; man
anseer hende, som den der ikke er til Nytte i Verden;
og hun foragtes, ligesom Peber vennene af os
Altsaa have vi ingen Nytte af et hykkelsk Ney; men
hos Lettroende snarere Skade; hvorfore giøre vi det da 9
hvorfore maskere vi Hiertet! mueligt derfor, at vore
Friere skulle ansee det som en Medynk af os, naar vi give
dem vort Ja; at de skulle troe, deres Lykke hængde alene
af at eye vor Person Det sidste troe de, dersom deres
Valg er fornuftig og de treffe vel; men det første kan in¬
gen troe uden en Tosse. Enhver, som faaer en god Kone,
anseer det for den største Lykke, han endnu haver gjort i
Verden, dersom han kiender, at der kan være en Himmel
i et ret Ægteskab. Men blive vi ikke og selv lykkelige ved
at faae en god Mand? Er det os alene, som skulle være
Mændenes Glæde, og ingen Forlystelse have selv? da
handlede vi meget slet og ufornuftig, naar vi ville træde
i en Stand, hvor vi alene skulle tiene andre til Fornøyelse
og være dem til Nytte, uden at nyde noget selv; thi her¬
ved bleve vi vist ulykkelige; derfor gifter man sig dog ikke
veed jeg. Begge maae have lige Glæde, lige Ære, lige
Fordele af hverandre, dersom Ægteskabet skal kaldes lyk¬
keligt; altsaa er en Pige sin Frier ligesaa stor Tak skyl¬
dig, at han vælger hende til Kone, som han er hende,
at hun tager ham til Mand. Jeg veed vel, det er Mo¬
den, at man anseer Lykken større paa Mandens end Ko¬
nens Side, fordi Bruden de fleste Steder taxeres af sin
Vegt i Obligationer og Udstyr, da Manden har intet
uden nogle aarlige Jndkomster, som agtes intet. Skal
det hede om en Pige, at hun giør Lykke, maa hun være
fattig og faae en Bemidlet, maa hun ophøyes over sin
Fødsels Stand, og her gielder Dyden intet. Men For¬
nuftige ansee det fra en langt anden Side: udvortes For¬
dele komme vel i Betragtning til et lykkeligt Partie; men
her sees tillige paa en indvortes Lykke; Lighed i Tænke¬
maade og gode Tilbøyelser, og den fordeelagtige Uover¬
eensstemmelse i Skrøbeligheder, at de ikke begge fristes
af en Lyst, paa det den ene desbedre kan bære over med
og raadføre den anden. Det beste Ægteskab bliver da
dette, hvor der kan siges: den Mand fir en god Ko¬
ne; men hun fit og en god Mand.
Naar en Pige søger saadan en god Mand, saa bør
hun ikke regieres af Medynk i slige Tilfælde; desuden er
det kun en liden Ære for os, at det skal hede: vi ere saa
ømme og overtalelige, at vi, for at slippe en Frieres
Overhæng, sige Ja: en vakker Tanke for en Pige, der
vil have Fornuft! naar hun siger: " jeg maa ligesaa got
give ham Ja; thi ellers slipper jeg ham ikke, og jeg er
saa bange, han skal tage sin Død, om jeg siger ham
ney; thi han svær høyt og dyre paa, at han ikke kan
leve uden mig." En færm Frier og en Mand, som
er værd at eye, han overhænger ikke en Pige for et Ja;
men gaaer bort ved første Ney, naar det er reent og fra
hende selv. De skulde døe af Sorg? ja see, om de gjor¬
de det: vi kiende nok deres Eeder og Græmmelse: saadan
Frier tænker snarere, den lille Jomfrue er en Gaas,
derfor snakker han saaledes, for at faae hende overtalt;
men han selv, med mine Herrers gode Tilladelse, er en
aabenbar Tosse, der kan blive ved at anholde om en Pi¬
ges Hierte, som han mærker, ikke er for ham Jeg
sætter endog, at saadan en Herre virkelig døde af Kier¬
lighed til en Person, som han aldrig havde hørt at elske
ham, var det ikke en taabelig Kierlighed, og skulde hans
