Dage, og det endda løjelig, men de har ikke vildet følge
umt Raad. Gemeenlig har Mandens eller Konens Mo¬
der været derimod, efterdi disse ere gemeenlig gamle, og
følgelig vil blive ved de gamle Regler. Men min Mand
siger, naar disse gamle Matroner holder det for en Pligt,
at pine og martre Børnene, og rulle dem sammen som
den tetteste Rulle-Pølse, burde man giøre saaledes ved
disse gamle Matroner, og naar de vare saaledes sammen¬
snørte, og fast indpakket, skulde man legge dem i en
Vugge, dekke dem tet til og brav svinge Vuggen med
dem, og naar de mukkede, skulde de tage Draaber ind
og æde Barne=Mad. Jo mere de skreg af Pine, jo mere
skulde de vugges,, og jo mere skulde man synge for dem,
indtil det faldt beleiligt, at lade dem krybe ud af deres
Fængsel De stode vel da fra deres gamle Paastand
Min Mand siger tit, at vi opdrager vore Børn paa
den Jndianske Maade. Der veed hverken de Rige eller
Fattige af Svøb og List, og dog har de velvoxne Børn.
De legger dem uden Svøb i deres Senge, paa Gulvet
eller i Sandet under aaben Himmel, og Børnenes Krop¬
pe, Arme og Been bliver lige saa lige som Europæernes
Børn, der har havt Moder, Amme, Svøb, Snørliv,
Vaagekone, Doctor, Raadgivere og Skrædere Vo¬
res lille Frøken blev rolig, jeg takkede denne gode Kone
for sit Raad, og gav hende Klæder til to af hendes mindste
Børn. Hun gik fornøyet bort; jeg bad hende, imellem
at see ind til os, hvilket hun lovede og holdt. Maren
Amme fulgte Konens Raad i at svøbe Barnet løselig,
og saa tit det blev uroclig, løste hun det, og Maren¬
Amme fik mangen en roelig Nat. At svøbe Børn.
tilkommer just ikke en Hovmesterinde; men saasom jeg af
Naturen er en Børne=Ven, saa ønskede jeg, at de ubarm¬
hiertige Mødre vilde tage sig noget mere af deres egne
Børn, og i det mindste ikke tillade, at disse uskyldige
Glutte vines.
Barbeer=Enken.
Om Jordbær.

Det er paa denne Tid, saade Barbeer EEnken, at
man ongefær giver 2 Skilling for 3 Jordbær.
Sandhed en kostbar Spise! dog bør man holde dem denne
Lækkerhed til gode, som kiender Jordbærs Kraft og Nytte,
og hvis Pung er tilstrækkelig til at opveye denne nyttige
og nydelige Spise; men de, som efter en stor Mængde
Rætter og Viin, der fuldkommen haver mættet og tem¬
melig beruset dem, kaster sig tilbage, og med en Apicit¬
Stemme befaler: lad Jordberene komme ind! enten
for Stads og for at vise en kostbar Overflødighed, eller
for at kiølne en med Flid optændt Mave, ere mindre at
undskylde for en stadselig Ødselhed. Dog vil jeg, dem
til Trøst, fortælle noget om disse Bærs Kraft og Virk¬
ning, hvormed en Lækkertand kan undskylde sin Kræsen¬
hed. Jordbær har en fyrlig Viinsmag, som er formil¬
det med nogen Sødhed, og meget Vand. Formedelst
de Dele, som foraarsager denne Smag, sluttes, at disse
Frugter stiller Hede og Tørst, og nogenledes beskytter
Blodet i Sommerheden fra dets alt for stærke Opløsning
og Beqvemhed til Forraadnelse, samt driver Urinen, og
at de, formedelst deres smaa fyrlige og sammendragende
Legemer, igien styrker Moven, hvis Fordøyelses-Kraft
de ellers, dersom de i alt for stor Mængde nydes, for¬
medelst deres kiølende Vandagtighed lettelig kan hindre.
Af den Aarsag holdes for, at det er bedre at spise dem
med Viin, end med Melk, dersom man ikke har en god
Mave, og, i Fald Legemets og Veyrligets Omstændig¬
heder derhos ikke udfordre det, hellere at undvære Viin,
og lade disse Frugters kiølende Kraft virke uden Hindring.
Lægerne holder ogsaa for, at Bladene og Roden af denne
Plante ere gode imod Jndvoldenes Betændelse, imod
Blodgang, Guulsot, Blodflode, Forgift og Steen, og
gode imod alle indvortes og udvortes Saar Man har
og kogt Roden af disse Planter i rød Viin, og givet
ruentimmer samme at drikke, som klagede over fludrem
album. De hidtil Uvidende om Jordbærs Nytte og
Virkning, og dog givet 2 Skilling for 3 Jordbær, haa¬
ber jeg nu at have gjort den Tieneste, at de herefter kan
sige: vi spiser allene Jordbær for Sundhedens og ikke for¬
Sillagens Skyld.
Huusholdersken.
Velmeente Huusholdnings=Ønsker :

Hvor meget en velindrettet Huusholdning biedrager til
den menneskelige Lyksalighed, og hvor meget deri¬
mod en uordentlig Huusholdning forøger den menneskelige
Elendighed, det overlades til enhver fornuftig Huusfaders
egne Erfaringer.
Vi lever i en lykkelig Tidspunkt, da denne Deel
af den menneskelige Velstand opbygges af Mesteres Hæn¬
der: Mine Huusholdnings Forretninger har ey tilladt
mig, at læse saa meget herom, som jeg ellers maaske
havde havt Lyst til. Mine her følgende Tanker ville maa¬
ske røbe en Mangel af Belæsenhed over denne Materie;
Og jeg vil gjerne forebygge Critiken, ved at tilstaae det.
Jeg har gjort mine Huusholdnings-Jagttagelser,
iblant Middelstanden i Stæderne. Vore Huusmødre fat¬
tes ofte ikke paa en god Villie. Men mange af dem ere
slet ikke opdragne til Hunsholdning, eller i det mindste
ikke til saadan Huusholdning, som de siden kommer til.
Og andre, som har havt en huusholdersk Opdragelse,
finder dog enten deres egen Huusholdning tung, eller
deres Videnskab er blot mechanisk, og de forstaaer ikke,
af Grundsætninger at kunde hielpe sig Man spørger an¬
dre til Raads, der maaskee handler ligesaa lidet efter
Grundsætninger; og der gaaer gandske vist altid en Deel
af den ædle Tid til Spilde med Beraadslagninger og Be¬
slutninger, og fielden treffes endda den beste Udvey.
Mange Huusfædre bliver ofte spurgte til Raads, og de
forstaaer dog slet intet af Sagen. Hvo har givet dem
Underviisning i Huusholdningen? De har jo derfor taget
sig Koner. Men ere Mændene i Stand til at undervil,
Konerne?.
Jeg har tænkt paa, om det ikke kunde være giø
ligt, at give dem, som ere i denne Forlegenhed, vis
almindelige Grundregler til en god Orden i en Huushold¬
