ning, hvilke kunde giøre Forretningerne lettere og beha¬
geligere for en lærvillig Huusmoder, og give saadan en
Huusfader, som jeg forudsetter, en Plan i Haanden,
hvorefter Han i Nødsfald kunde give Raad og Veyviis¬
ning. Vel har jeg ikke tilstrekkelig Jndsigt, at giøre et
fuldstændigt Udkast hertil; men jeg vil imidlertid dog be¬
kiendt giøre mine Tanker, til nærmere Undersøgelse.
Vore Huusmødre skulde omtrent have 3 Ting at
iagttage, ihenseende til Ordenen i deres Huusholdning,
nemlig: Tiden, Stedet, og den beste Maade at bruge
Huusholdnings-Midlerne paa
En Huusmoder overseer hvilke de huuslige Fornø¬
denheder. ere, som almindelig bestaaer i Mad, Drikke,
Klæder, Reenlighed, og at anordne hver Ting paa sit
Sted. Herved maatte hun legge Merke, til de Forret¬
ninger, som borttager den meste Tid, og derefter omtrent
indrette hendes Forretninger
Kiøkkenet og Spisekammeret udfordrer Forretnin¬
ger, som maae lempes efter Aarets Tider, og ihenseende
til hvilke sig egentlig intet Periodisk lader bestemme. Men
der findes hundrede andre Forretninger, som uendelig
lettes og giøres behagelige ved en Orden af Tiden.
Hvor behagelig er ikke først og fremmerst en rigtig
Inddeling og bestemmelse af enhver Dags Timer, den
uomstødelige Vished om hvad Time man skal staae op,
spise Frokost, Middags=Mad, drikke Caffee, spise Aftens
Mad, gaae til Sengs, o. s. v. Man forsøge det i nogle
Uger at giøre denne Orden uomstødelig, og see til, om
man bliver fristet til at afvige fra den, og hvor haard
hver uomgiengelig fornøden Afvigelse dernæst skeer. Det
var at ønske, at alle vore Huusmødre vilde antage saa¬
dan uomstødelig Orden i Levemaaden, og giøre det til
deres Kunst, at indrette alting derefter, uden at bryde sig
om alle Satyrer derover.
Næst Ordenen ihenseende til Timerne, maatte Or¬
denen ihenseende til Dagene iagttages, hvortil vore Ugers
Omløb giver os saa skiøn Anledning. Hver Hoved-For¬
retning i Huusholdningen maatte være anviist visse Ar¬
beyds Timer paa en bestemt Dag i Ugen. Jntet Arbeyd
blev da forsømt, og hver Tidsrum havde en behagelig og
nyttig Omvexling, uden at Timeordenen leed derunder.
For endnu mere at anprise denne Orden ihenseende til
Dagene, vil jeg give et Exempel paa en modfat Uorden.
En Huusmoder, som ikke binder sig til denne udvortes
Orden, faaer Mangel paa reent Lintøy. Hun beslutter
altsaa at lade vaske, og fastsetter en Dag dertil, eller,
ifald Hun lader vaske uden Huset, saa kommer Vasker¬
konen og forlanger det skidne Tøy. Dette bliver da strax
tilsammensøgt, og alt andet tilside sat. Man faaer det
frem. Men der findes en stor Deel deraf sønderrevet.
Saaledes som det er, kan det ikke blive vasket. Nu
bliver da alle Hænder satte i Arbeyde, for at stoppe og
lappe derpaa. Det bliver Middag, og der er endnu ikke
tænkt paa nogen Middags Mad. Man laver endelig,
saasnart og saa got man kan, noget til rette. Der bliver
piist i et Kammer, hvor Gulvet ligger bestrøet med skidne
Klæder. Min kiere Mand, du maae i Dag tage til
Takke! Got han tager til Takke. Men han har endnu
neppe stillet sin Huuger, førend enhver af Fruentimmerne
som har spiist med ham, har atter paa nye et skident
Stykke og Syenaalen i Hænderne. Han skynder sig ud.
Det gaaer ikke bedre til, naar der skal drikkes Caffer.
Nu bliver det Aften. Huusfaderen, maaske træt af sit
Arbeyde, søger sin sædvanlige Underholdning, man finder
i dets Sted endnu Stedse den forhadte Skueplads, som
han forlod om Middagen, og hans Selskabs Fruentim¬
mere trætte og fortredelige nedgravne iblant skidne Lind¬
klæder. Man drager neppe Omforg for at skaffe nogen
Aftensmad. Manden gaaer med ingen Fornøyelse til
Seng, og om Midnat sidder Fruentimmerne endnu ivrige
deres Stoppe-Forretninger. Hvo vilde vel understaae
sig, at dadle en saa omhyggelig Huusmoders Flid? Kan¬
man lade Tøyet saaledes forfalde ?. Dertil koster det for
meget! Vi har dog endnu neppe stoppet det nødven¬
dige! Manden maae roese. Han roser og
ker! Man har, til at eftersee og forbedre en middelmaa¬
dig Vask, maaske brægt 24 Timer i 2 adskillige Dage,
og i samme med den største Uorden, Forvirring og Ube¬
hagelighed skkun gjort det nødvendigste saa got man har¬
kundet. Man havde med ulige større Nytte kundet an¬
vende 48 Timer dertil, naar man havde fordeelt dem i
saa mange Uger, som der ordentlig falder i Mellemtiden
fra den ene Vask til den anden. Maaskee man i hver
lge ikkun brugte nogle Timer tilsammen. - Sandt
nok, at maaskee et Stikkerie, en Besøgelse, en Spadsere¬
gang, en Qvadrille blev forsømt, eller og noget andet
mindre nyttigt Arbeyde. Men maaskee man vilde været
ligesaa fornøyet derover, og den Tilfredsstillelse, at finde
alting ferdigt til en endelig foretagende Vask var tilstrek¬
kelig Belønning for hiint Phantasiens Offer.
Jeg har for foredraget et Tilfælde, som, fordi det
ofte forekommer, falder meest i Øynene. Man kan end¬
nu giøre sig denne Scene mere interessent, naar man
foresteller sig, at saadan en Vask skal skee i de næste Dage
for en stor Høytid, og lader Uordenen forstyrre Festens
Høytidelighed, eller naar man forestiller sig, at en Syg¬
dom, ta Barselseng &c. afvryder, befordrer eller forvirrer
Expeditionen og deslige.
Det kommer an paa, uden Fordom at tage et for¬
nuftigt Overleg, og giøre en af Erfarenhed stadfastet
Udregning, om det er raadeligere, at fordeele Vasken i
ugentlige smaa Forretninger, eller efter det almindelige
Brug, at samle det skidne Lindtøy til en stor Vaske=Fest.
Jeg overlader det til en apartisk Huusmoders patriotiske
Ndkierhed, herudi at dømme af rigtige Erfaringer, og
setter ikkun her forud, at den kiere Vedtægt har sine
Fortrin.
Men dette giver mig Anledning, at melde om en
Tid-Orden ihenseende til Uger, og at raade til, at be¬
stemme hver fierde eller stette Uge i en ordentlig Cirkel til
de større Arbeyder, f. Ex. til Vask, Skuring og deslige,
og at sette denne Uge-Orden i Forbindelse med Dag- og
Time-Ordenen.
