blomstre ved somme. Lad være Dannemark har ikke me¬
get at exportere til fremmede Stæder, det har dog noget.
Men jeg maatte spørge, hvad det for sin Handel vidt og
bredt bekiendte Holland har at udføre af egne Lands Pro¬
ducter, Slet intet; det kan ey tilveyebringe en Smule
uden Fremmedes Materier, dog er det i Stand at vise
Forraad af alle Ting. Men hvoraf kommer dette? af
mange Aarsager og først og fornemmelig af en frie
Handel, en ringe Licent eller Told. Der ere Kiøbmænd
Kiøbmænd, og gjøre sig en virkelig Ære af at være det
sin hele Slægt igiennem. Men hos os var det en Skam,
ifald ey en rig Kiøbmands Søn som Herremand skulle
ødelegge hvad hans Fader havde fortient som Kiøbmand.
Der understøtter og hielper den ene den anden, hos os
tvertimod. Der er Handelen allene i Kiøbmænds Hæn¬
der, og ingen Uvedkommende indtrænger sig i den.
Kort: hverken mit Øyemaal, Tid eller Rum tillader
mig at opregne alle Aarsagerne til deres Handels Floer.
Jeg bejamrer allene, at den ey er støree her, hvor den
virkelig kunde være det. Paa hvad Maade den kunde
her meget ophielpes, er got at begribe, men ey at si¬
ge. Saa meget vil jeg bede mine kiere Medborgere,
at de med megen Flid vil legge sig efter en udvidet
Jndsigt i Handelen, ey opholde sig allene ved gamle
fortraadde Veye, lade sine Børn fra Grunden af op¬
lære i den, og for alting ikke lade sig beherske af Egen¬
nytte og Misundelse. Tillader endskiønt ikke den al¬
mindelige Occonomie at drive den som man vil, burde
man dog drive den meget bedre i det man kan La¬
der os stræbe paa at formere de faa Ting vi have, at
undvære mange vi ikke have, og at kiøbe de nødvendi¬
ge fra første Haand, lader os kiøbe andres raae Pro¬
ducter og udskibe dem igien, naar de ere arbeydede;
lader alle Missisippiske Anlæg ingen Gehør finde, og
eftergive intet af Hyklerie, naar det Almindelige lider
derved. Naar vi saaledes giøre hvad vi kan, saa vil
de, som have over os at besale, med Glæde understøtte
vor Vindskibelighed. Hvor vilde det ikke være enhver
Patriot en sand Glæde, at see Handelen tilvoxe, med
dens Tilvært faae alle Stænder et nyt Liv; thi den
fælles Forbindtlighed giør den enes Velstand til den
andens, men hvor Handelen er mat og tvungen, er
den hele Stat livløs. Tusinde virksomme Hænder lig¬
ge dovne i Skiødet, Nærings=Veye lukkes, Priser sti¬
ge, kort, enhver Stand lider i Særdeleshed, og det
Hele i Almindelighed.
En anden Borger.
Taler som Brændeviinsmand.
E¬
r det ikke beklageligt, at Folk af denne Stand paa
saa fortrædelig og kiedsommelig en Maade maa
ligesom være blottet for enhver grov Giestes Uhøflighed,
for at vinde det daglige Brød? Hvor megen Sværm og
Sqvalder, grøv og tvetydig Skiemt maa man ikke for¬
døye og tage imod, for ikke at jage Skillingen fra Huu¬
set, ia, man maa undertiden traktere og borge nogle
Dagdrivere og Sværmere, fordi de skal holde Stuen ved
lige med saadan Snak, som kildrer den gemeene Mands
Ører, og uden hvilken Øll og Brændeviin taber sin
Smag, og som er Aarsag til, at faa honette Borgere
kommer i saadanne Huuse, hvor de maa deelagtiggiøres i
saadanne for høflige Ører skurrende Talemaader. Hvor
mangen en Vert maa ikke drikke Glas om Glas med visse
Giester, om det skal blive til pas, at de tilsidst kan blive
saa forvildede, at de hverken kan tale eller gider hørt et
fornuf, igt Ord. Jeg tænkte, at jeg umuelig kundr
slaae mig igiennem i disse dyre og vanskelige Aaringer,
da man har maattet kiøbe Kornet dyrt midt i en riig
Høst og et Frugtbart Land, uden at jeg tog imod alle
Giester, enten de vare saa eller saa; men denne Sværm
faldt mig omsider alt for modbydelig Jeg viiste alle
uskikkelige Giester bort, og derimod fik og imodtog hvnerte,
hverved jeg nu langt bedre finder min Regning. J Ste¬
den for den tvetydige Skiemt, jeg tilforn, for at være
Giesterne lig, brugte, læser jeg nu Aviserne og det Kram¬
merie, som nu følger med dem, som baade ere nyttige,
og undertiden kan give Anledning til en fornøyelig og
uskyldig Discours, der kommer og smukke Giester til
mig, just fordi jeg holder Aviserne, og at de nu, i Roe
for Støy og Sgvalder, ved en Pibe=Tobak og et Glas
Øll eller Brændeviin kan læse disse Blade hos mig; for¬
uden at jeg nu har bedre Leylighed til at passe paa mit
Værk og Haandtering. Jngen fornuftig foragter mig
nu, fordi jeg er Brændeviinsmand; thi jeg tiener det
Almindelige, ligesaa vel som Bryggere, Bagere, Spise¬
Værte, Caffe= og Pouche-Mænd, om Viinhandlere vil
jeg intet tale; thi det er en anden Sag: de forskriver
deres Vahre fra fremmede Steder. Men jeg gad nok
vist, enten det franske eller det danske Brændeviin er
sundest
Heraf udgiret ggentlg e St. Piisen 54 M. 1ee Tys- og 5 Rl. pac Poll-Vevie for Aorgenger.
