Vand) Kors! saade Konen: min fiere 4Hlareni J
maae for alting ikke vugge saa stærk. Har J ikke hørt,
at man kan vngge Børn svimle og dumme l. J maae ingen¬
lunde svinge Vnggen saa stærk, men allene rokke den saa
sagte med Haanden. Den heftige og sterke Vuggen er i
Sandhed skadelig for Børnene, de bliver gandske fortum¬
lede i Hovedet deraf. Maren saae temmelig knibsk til
Konen, og havde gierne givet hende et Par Øresigen, eller
et fræk Svar, om jeg ikke havde været nærværende. Jeg
befoel Maren at vugge langsom, og hvis jeg mærkede
øftere, at hun saaledes svingede Vuggen, vilde jeg sige
det til Fruen. Jeg fandt Behag i denne Kones Tale, og
tog hende ind med mig i mit Kammer. Det er nødven¬
digt, sagde Konen, for os fartige Folt at vugge vore
Børn, men de Rige, som har Opvartning nok til deres,
behøvede aldeles ingen Vugger. Vi kan ved at røre Vug¬
gen med Fyden Lysse vore Børn i Søvn, og tillige med
Hænderne enten sve eller strikke, for at trene lidet til Li¬
vets Ophvld. Min Mand, saade Koneu fremdeses, som
i sine unge Aar haver reyst meget og været i Hollandsk
Søe Tieneste, har forvalt mig, hvorledes han i Ameriea,
saasom i Canada, Virgienen, Beasitten og flere Pro¬
vintzer har seet mangfoldige spæde Børn enten nøgne eller
svøbte i Bomuld at ligge i et Slegs Hænge Matter i Ske¬
den for Vugger, og i Peru har han fundet sræde Børn
at ligge fri i en Grøft i Jorden, og vare tun belagde
med Klæder, som naaede til Halvparteil af deres Legemer,
og saaledes kunde de frit bevæge Armene, og bøye Livet,
som de vilde, uden at falde, og at beskadige sig. Nogle
som begyndte at lære at gaae, krøbe saa got, som dc Lan¬
de, efter Moderens Bryst, hvilket hun viiste dem langt
fra, for at lokke dem til at gaae. Han saae smaae jorte
Børn af 2. Maaneder allerede at kryve omtring paa Hæn¬
der og Fødder, og de, som vare noget ældre, med Kider¬
ne og Fødderne at omfatte Mødrenes Hojter, og gholdt
sig saa fast, at de uden Moderens Hielp tunde hlive hæn¬
gende. De grebe Brystet med Haanden og drede, uden
at Moderen forlød fit Arbeyde, eller derved geraadede i
nogen Uorden Disse Børn vørte alle op, og bleve tykke
og fede, friske og stærke, hverken Fkienbenede eller pukkel¬
ryggede, endskiønt de hverten i deres fvæde Alder bleve
hvødte som Ægpptiske Mummier eller i Søvn dyffede
ved en syngende Amme og slyngende Vugge. Jeg
fandt mnig saa fornøyet ved denne fartige Borger-Koncs¬
fornuftige Tale og sædelige Omgang, at jeg bad hende ey
at bie forlænge, førend hun saae ind til us igien, hvillet
hun og lovede mig, og saasom hendes imaae Børn vare
vel afrettede og artige Børn, gav jeg dem hver en Pen¬
ge, som de med den største Beskedenhed tøge imod, og
med en sommelig Tatsigelse udviiste derover ikke en ringe
Fornøyelse.
Barbeer-Enken.
Om Børne=Mad og Skiæver.
D¬
e har Ret, nin kiere Hofmesterinde, svarede Bar¬
beer-Enken; Der er visselig meget ved vores
Børne-Opdragelse og Forflegning, som burde underfalies
en almindelig Reformation eller Forbedring. Jeg erin-
drer mig, at min Sal. Mand engang blev kaldet til et
Herskab, for at aarelade Fruens egen Pige, som havde
siget en Forskrækkelse over en Muus, som var kommen i
hendes Kammer. Den altererede Fruer=Pige sad som
halvdød i Amme Stuen, da min Mand kom. Hun blev
aareladt, og Skrækken forsvandt alt meer og meer; thi
uden selv at sige det, da var min Mand meget hældig i
den Videnskab, og vidste accurat, hvor meget Blod man
skal tage af en Fruer=Pige, som bliver forskrækket over en
Muus. Da Fruer=Pigen var hiulpen, eller hendes Fod
Freverenter tal) forbunden, kom Docteren ind, som var
hentet til den lille Junker, der var halvandet Aar gammel,
og befandt sig upasselig Dørteren fandt just denne unge
Herre siddende paa en gammel Sygvarterskes Skiød, som
smurte ham i Munden en Grød, den hun først i sin Mund
vel havde igiennemtygget, og ved hver Mundfuld kaldte
Junteren for saa mange Engle, Hierter og Dukker, som
der var Gryn i Grøden Over denne væmmelige Kier¬
lighed blev Docteren saa ærgerlig, at min Mand ogsaa
nær havde kommet til at aarelade ham: Han tog Barnet
fra denne fødtalende Opklækkerske, og vendte sig til min
Mand og sagde: Hvor kan det være andet, end de sun¬
deste Børn jo maae blive syge paa saadan Maade! man
forestille sig allene den Miskmask af Spiser, Ammespyt
og Tand=Viinsicen, som denne huultandede Kone stryger
sin lille Engel i Munden. Da laadanne Folk just ikke
ere vante til, ofte at skylle Munden ud, og da de sielden
have Mangel paa hule Tænder, saa fattes dem ey heller
paa Sølser, som forfuulne imellem deres Tænder, og
deres Mund er altid et ForraadsKammer af forsuulnet
Kiød. Denne Forraadnese vedbringes Børnene, og de
ere lykkelige, dersom de brækker sig derefter, thi ellers
truer Febere og raadnende Sygdomme dem Dersom
Ammerne endnu desuden have slemme Safter og Tilbøye¬
ligheder, saa forplante disse sig langt lettere ved Spyttet,
end ved Mriken.  Endnu maae jeg fortælle noget om
det, man hos Børn i Almindelighed kalder angrort eller
Skiædet: Min Sad. Mand blev engang, som han for¬
taalte mig, hentet hen for at forbinde en Madantes Fin¬
ger, som hun havde staaret. det var i Slagter-Tiden
Her faae min Mand nogle Børn at plage og stoppe sig
med Meel-Spiler, Klumper og Pande=Kager, og alle
sammen faae meget maare, blege og tørre ud af Ansigter¬
ne, men derhos vare uædvanlig tykte. J det min Mand
berragtede disse, førte tre gamle nikkende Matroner en
Jorde mnoder ind i Kammeret, udaf hvis Øyne gnistrede
Viisdom og Brændeviin. Man fil fat paa et Barn efter
det andet, og klædte dem af. Man fandt Livet opblæst,
Brystmuskerne svulne, og alle Lemmerne fortørrede.
Neppe saae Jordemoderen dette førend hun, som et Ora¬
kel, raabte Jh de ere jo angroede. En ædelmodig
Grusomhed bevæbnede denne Signerindes Tommelsingre.
Hun smurte dem med Olie, og strøg dem derpaa efter¬
trykkelig ned under de korte Ribbeen. Angest og Smerte
virkede hos dem alle en hastig Aabning med raslende Vin¬
de, og dette var Curen for Skiæver. Jngen tænkte
