paa, at Børnene burde afholdes fra saa mange opblæsende
og slimavlende Spiser. Patte-Barnet var endnu tilbage,
som nød af sin Ammes Mund den skiønne Tyggemad.
Dette Barn var ligesaa elendigt som de andre, og denne
prophetiske Kone hviskede saa sagte: Ak! denne kiere
Glut er forheret, og det haver Medædere, hvilket sid¬
ste ihenseende til den tyggende Amme var sandt. Man
badede altsaa denne arme lille Skabning først i Bærmne;
derefter blev det med en Rage Kniv skrabet over det hele
Legeme, og tilsidst røget med 7 Urter imod Forhexning,
hvorved den gamle Siguckone besvor en Dievel efter den
anden, at ingen ureen Aand længere skulde kunde opholde
sig ved Barnet  Din Mand turde ikke udlade sig det
allerringeste om disse Børns Svaghed, saasom han mær¬
kede heel vel, hvad Troe disse aldrende Matroner havde
fæstet til den gamle overtrøiske Kierling.
Om en Rage=Kniv at barbere hele Verden med
B¬
landt andre min Sal. Mands Papirer har jeg og fun¬
det følgende, som jeg troer ey vil være Læseren til
Misfornøyelse; man seer at min Mand har bekymret sig
om lidt meer i Verden end at tage Skiegget af got Folk.
Knap troer jeg endnu nogen haver leveret Beskrivelse over
et rarere Jnstrument, end det som findes i denne Beskrivel¬
se over en Universal Rage-Kniv at barbero hele Verden med.
Efter lang Besvær og meget Hovedbrud har jeg endelig
udfundet, at der gives et Justrument, med hvilket man
kan barbere alle Verdens Nationer, Christne og Tyrker,
Jøder og Græker uden Forskiel, man kan ey allene rage
men endog kronrage med samme. Det forunderligste er,
at saadan en Rage-Knip ey har en Smule Staal i sig,
men er dog skarpere end alle andre Verdens Rage-Knive
tilhobe. Hvad dens Skabning angaaer, da er den neden
til spids og splittet, men oven til begroet med en Deel
Fiær Ved Hielp af denne har en Holberg barberet
de Nordiske Nationer. En Poltaire de Franske. Øer
gives for nærværende Tid mange, som bruge denne Rage¬
Kniv, men saa iblandt dem forstaaer at føre den tilgavns.
De rage hist og her en Plet, men sætte det meste igien;
Aarsagen er, de forstaae ey tilgavns at sæbe ind. Ney,
hine gamle Fædre sæbede først vel ind, og siden ragede for
Føde, da de bortskare Finner, Vorter og alt hvad saa¬
dant der fandtes paa Verdens Ansigt, og hvor de vare
dybt indgroede, toge de et Stykke af Huden med. Det
kalder jeg at rage. Man seer heraf, at Barbere-Lavet
er større end man kunde indbilde sig, og at det bliver et
vidtløftigt Amt=Selskab, naar man vil regne alle dem i
med, som bruge den Universale Nage-Kniv. Skulde dens
Skabning og Brug forhen være ubekiendt, men nu kom¬
me nogen til Nytte, er det mig kiert, at jeg kan anføres
paa deres Liste, som have gjort nye Opdagelser¬
Huusholdersken.
Om at rense Tønder og andre Kar fra Syrlighed.
M¬
an kan meget got rense Tønder og andre Kar fra
deres Syrlighed og Skimmel paa følgende Maade:
Man bestryger Tønderne eller Karrene, som ere tørre, med
Spiritus vini, saa at de bliver vaade overalt, og stikker
saa Jld deri med et Stykke flammende Papir¬ Naae
det er udbrændt, skyller man Karrene ud med Vand eller
noget af den Ligveur, som man vil have derpaa, saa er
al Suurheden betagen.
Hvorledes Skimmel kon tages af Viin og
forekommes.
R¬
ain eller Skimmel setter sig i sær paa Rhinsk Viin,
Mosel Viin og Rød Viin naar det forsømmes, i
rette Tid at fylde Fadet, saa at det ligger i 3 eller flere
Dage, uden at fyldes. Det kan og komme af, naar
der er for megen Trek i Kielderen, eller Spundet slutter
ikke got; thi da tærer Vinen sterkere og Fadet maae oftere
fyldes. J en vel tempereret Kielder setter ingen Kam¬
sig paa Vinen. En luftig Kielder er ey god for rød Viin;
naar den setter Kam, bliver den snart suur og gaaer i
Arbeyde.
Let Middel til at forekomme den Skade som
Fluer giør paa Roer og Kaal &c.
B¬
land en Unze Svovelblomme med 3 Pd Roe-Frøe,
og kom det i en glasseret Leerpotte med Laag over,
kom i 3 Dage, lidt hver Dag, af Svovelblommen paa
dette Froe, og arbeyd det vel om, at Frøet kan blive
vel impregneret af Svovlet, saae det siden, saa kommer
ingen Jnsetter dertil for den bittre Smags Skyld, sym
Planten faaer af Svovlet.
Raad mod de Orme, som fortære Kiøkken¬
Gevæxterne i Haverne.
M¬
an nedgraver smaae Potter i Jorden saa dybt some
et Ploviern gaaer, og kommer i hver Potte 20
eller 30 Draaber Svovel Balsam, og legger et lille Bræt
over hver Potte, at Jorden ikke skal falde derned. Denne
Lugt driver denne Orm bort, og betager den Kraft til at
yngle, eller man ruinerer deres Huller, hvilket alle Urte¬
gaardsmænd forstaaer meget got, og efterhaanden som
man finder Hullerne, fylder dem med Vand, og kommer
deri 3 eller 4 Draaber Olie af Hampefrøe. Om Van¬
det drikkes i Jorden førend Insecten kommer frem, saa
slaaer man endnu mere Vand i Hullet, uden at bruge
mere Ølie, saa skal snart dette Utøy komme frem, hvor¬
efter de saa langsomt krybe et Par Skridt, og derpaa blive
sorte, og døe. En anden Maade at udrydde dem paa
er, at komme 2 eller 3 Glas fulde af denne Olie i en
Spand Vand, og vande Planterne dermed, som man
pleyer, saa maae det Utøy forgaae.
