Fredags-Selskabet.
Borgeren i en af de smaae Kiøbstæder.
Det Trykkende i de smaa Kiøbsteders Næring.
V¬
erkstædernes Skiebne er ikke bedre. En Borger
naar han enten ikke har Lyst til den Haandtering,
han haver taget Borgerskab paa, eller han holder en an¬
den, som ikke med Lang er befæstet, for mageligere, for¬
lader enten den første og bliver ved den sidste, eller og
ved begge tillige, eller han antager endnu en eller tø til.
Saaledes seer man Skippere at være blevne til Møilere
og adskillige Haandverks=Mestere til Søefolk, Smedde
som tillige drive Bagerie: Skoemagere, som tillige drive
baade Brændeviinsbrænding og Agerdyrkning: Skippere,
som tilligemed Seiladsen beflitte sig paa Brændeviinsbræn¬
den, Agerdyrkning og Kroehold, og er ikke næsten enhver
Kiøbmand i mange af de smaa Stæder tillige Viinhand¬
ler, Brændeviinsbrænder, Brygger og Avelsmand, mange
endog desforuden Kroeholdere og Skippere Men hvor
mange flere Familier skulle ikke finde et rundt Udkomme i
vore smaa Kiøbstæder, naar ingen drev mere end et Haand¬
verk, eller befattede sig med flere end een Haandtering?
Bønderne ere paa adskillige Stæder, Kiøbstædernes
baade Bagere og Slagtere: de føre endog hemmelig Bræn¬
deviin derind i hele Ankere, og hvad Næring tager ikke
Brændeviinsbrændingen paa Landet i Almindelighed bort¬
for Kiøbstæderne, og hvor meget maae vi ikke savne dette
meget Korn til Brød? Haandverks-Folk paa Landet blive
alt flere og flere, og drage Næringen mere og mere til
sig baade fra Landet og Kiøbstæderne. Man seer Tøm¬
mermænd, Bødkere, Glarmestere, Hiulmænd, Smed¬
de, Muurmestere, Vævere, Strædere, Snedkere, Reb¬
slagere og saa flere, ikke alleneste at arbeide i Kiøbstæderne
selv, ligesom deres egne Borgere, men endog at bringe
deres forarbeidede Vahre derind Og dette kan ikke an¬
det være; thi det er en nødvendig Følge af sidste Aller¬
naadigste Forordning om Folke- og Familie-Skatten paa
Landet af 24 Dec. 1761, at Hs Majests Jndtægter
aldrig kan blive større, i hvor meget end den skatsvarende
Almues Tal tager til paa Landet, siden denne Skat er
forbunden med det faste Tal af Hartkorn; men paa den
anden Side, at jo større Folke-Mænaden bliver paa Lan¬
det, jo større blive ogsaa deres Fordele, som, imod at
svare noget vist af Tønde Hartkorn, allernaadigst ere til¬
ladte at oppebære Skatten af deres Underhavende saaledes,
som Forordningen af 31 Dec 1700 befaler. Men nu
voxer ikke allene Folkemængden paa Landet ved de sig der
nedsættende Haandverksfolk, men i Særdeleshed Skat¬
ten, i sær om de ikke i sidst meldte Forordning ere und¬
tagne, eller om de ere undtagne, dog arbeide for Kiøb¬
stæderne eller for andre end Bønder, eller føre deres Ar¬
beide til Markeder, siden enhver saadan Haandverksmand
er forbunden at betale aarlig 2 Rdlr. for hver Person over
12 Aar, der findes i hans Familie. Man seer derfor
nu Haandverksfolk i alle Slags Arbeide paa Landet, end¬
og dem, der savnes i adskillige Kiøbstæder, endskiønt de
ingenlunde ved Loven der ere tilladte at sætte sig need.
See 3 Bog. 13 C. 23. A. Og lad være man ikke just
tog det yderste af dem, saa er det dog bedre at tage no¬
get af dem paa Landet, end intet i Kiøbstæden Men
hvor meget lettere er det ikke for Haandverksmanden at
leve paa Landet, hvor Brænde koster ham ofte næsten slet
intet, hvor han af egne tillagte Creature kan have sine
Sulvahre og uldne Klæder, og for Giøden deraf sit meste
Føde=Korn, hvor Huusleie koster ham ikke den fierde Deel,
som i Kiøbstæden, og Bekostningerne paa hans Huus at
holde ved lige ere kun faa og smaa, ikke uden efter hans
egne Hænder; hvor han er fri for Skat af hvad, han
fortærer, og af sit Fæe: hvor Byskat og Borgerlige
Tynger ikke naae hen: hvor Laugs Omkostninger og Me¬
sterstykke vides intet af: hvor han ikke behøver saa meget
og ikke saa kostbart Boehave, ikke uden hvad han og Fa¬
milie selv kan forarbeide, til Klæder, og hvor vel Klæ¬
der ham ikke hans Træskoe paa Landet? det følger da af
sig selv, han har ikke nødig at tage sig Verden saa nær¬
som i Kiøbstæden, og han kan sælge sit Arbeide for langt
lettere Priis. Ere ikke disse Herligheder nok for at drage
Haandverksmanden fra Kiøbstæden til Landet?
Skulde jeg i foranførte have gaaet for vidt, haa¬
ber jeg, at mine Lands-Mænd, der see ind til det nøyere,
undskylde en Frihed, der paa patriotisk Maade forhand¬
ler en Sag, hvilken derved er lige saa lidet afgjort,
som før.
Men hvor skal jeg hen at faae skiult disse Jndvaanere
i Stæderne for min Herres Øyne, der enten ved en Bor¬
gerskabs Eed ere Deres Medborgere al Hielp og Bistand,
Huld og Troeskab skyldige, eller som Lemmer af samme
Selskaber dem samme pligtige alligevel, disse, der af
Karrighed misunde deres Medborgere den Skilling, som
de løbe med til Haandverksmanden paa Landet, og som
paa saa mange Maader blev dem selv til Fordeel igien?
Skulde vel denne Troeløshed, denne meenediske Opførsel
blive ubelørnet, og den Næring Savnendes Sukke blive
borte i den dem opsamlende Vind?
Mødens ægte Børn mene at have Aarsag nok til
den nægte Undskyldning, at Mesterne i de smaa Stæder
ere alt for slette, deres Arbeide er ikke smukt og velskabt
nok ikke saa nøye overeenstemmende med Moden, som
deres i de store Stæder, maae de end betale dette noget
dyvere, saa faaes det og saa meget nettere giort. De seyle
derfor bort med deres Arbeide under Anførsel af saa god
en Vind enten til de store Stæder i Riget selv, eller og
der uden for, og til denne Hensigts Fremme er et hvert
Skib beqvem Paket=Baad nok for de smaa Stæder. At
der ere slette Mestere i de smaa Stæder, er alt for sandt,
men er det ikke saa i de store med, og Udenlands ligesaa?
men der ere dog ogsaa nogle gode, og ere disse Modens
nok for vore Patrioter, hvorfor ere de det da ikke og for
Børnene med 4- Kunne vi vel giøre os Haab om
dygtige Mestere i alle Haandverker, saa længe Tegne¬
Konsten og de Mathematiske Videnskaber endnu ere saa
store Selsomheder iblant dem, saa længe vi, saa vidt
mig bekiendt, ikke i en af de smaa Stæder have en offent¬
lig Skole for disse Ungdommen, især af den Stand, saa
