1767
Fruentimmer=Tidenden
og
Fredags=Selskabet.
No. 6
Fruentimmer=Selskabet.
Huusholdersken.
Huusholdnings Ønsker: see No 2 og 3.
M¬
it andet Øyemerke er, at fastsette enhver Ting,
Plads og Sted. Herom er ikkun lidet at sige
Øynene, da nemlig hver Ting, som ikke er i Brug, har
Den uendelige Nytte af en Local-Orden, falder strax i
sit uforanderlige Sted, hvor den er at finde, og hvor
enhver, som kiender Huusholdnings Systemet, eller som
holdning, hvor i det ringeste i store, eller dog i det aller¬
bliver viist efter en Ting, kan strax finde den. En Huus¬
den, maatte have en jammerlig Anseelse. Men gemeen¬
ringeste i Visit Værelser ikke iagttages nogen Sted-Or¬
lig strekker denne Sted-Orden sig ikke noksom i det smaa
og almindelige, og om dette endog skeer, saa bliver den
Dette er Skiebnen for denne saa elskværdige Fornøyelse i
dog ikke bestandig og ufdranderlig nok vedligeholdt.
Huusstanden, hvert Øyeblik at blive krænket og fordre¬
ven af en forførisk Fiende; en Fiende, som endog veed at
bedrage det allerelskværdigste, det klogeste, det beste Fr¬
entimmer med forræderske Tillokkelser, og ikke uden Føl¬
ge af tusinde Undskyldninger krænker og bestrider hiin
Dyd Den giør sig behagelig for det dydigste Fruen¬
Duelighed og allerkierest Adspredelse, alt eftersom den
timmer under Maske af Høymodighed, Overbærelse,
dog er denne Forræderske i Grunden en Fiende af Dyden
finder Tiden og Omstændighederne fordeelagtige. Og
og Fortrædeligheder Hendes egentlige Navn er Skiø¬
og dens Rolighed, og Stifterinde af tufinde Krænkelser,
desløvhed. Under dette rette Navn er hun af mange for¬
hadt, som dog taaler hende under en af hendes Masker,
og paadrager sig en Mængde ubehagelige Emfindtligheder,
af hende. Hun er nemlig Skyld udi, at for Exempel et
skident Stykke Tøy bliver slængt hen i det brune Skab
et andet af samme Slags i det gule Skab, det tredie i
Commoden, det fierde i Cabinettet ogs. v. og ikke samles
saaledes, at man paa engang kan finde det igien Hun
er Aarsag udi, at vi ikke eyer og kan bruge vort eget, og
giver os det et halvt Aar efter, som noget Nyt, vi har
Nøgel, til hendes Ondskabsfulde Forlystelse, at opfylde
fundet igien. Hun forleder os til, at stiele os selv en
vor Hukommelse med hundrede Ting, uden at huske paa
det eneste, som vi nys lagde af Hænderne, og at berøve
os den ædle, den nigienkaldelige Tid fra det foretagne
Arbeyde, ved at gaae og søge efter en stakkels Nøgel.
Hun skaffer utallige Forfald og Forhindringer, til
at forstyrre og afbryde al Tidens Orden. Hun skaffer de
mest misfornøyede Timer, som paa nye hindrer Flittig¬
hed, Opmerksomhed og Orden, for at blive ret udtøm¬
melig paa Elendighed og ubehagelige Fornemmelser, og
for at giøre vor Forliis under hendes Aag ret ubødelig.
Synes man da, at det er ikke Umagen værd, at rive
hver Forførelses Maske af saadan en Fiende, som for¬
styrrer vor Rolighed, og under Beskyttelse af alle Slags
denne Forræderinde. Jeg seer hende, den dydefulde
Orden, Opmerksomhed og Flid, uafladelig at stride imod
delsers Masker. Men det er vanskeligere, ikke at lade sig
Heldtinde at trænge igiennem Høymødigheds og Adspre¬
forvilde af hende, naar hun fremstiller sig som overbærende
og duelig.
Mira læser dette mit Fordrag. Hvad, Huus¬
hende mine Tilfælde, og da maae hun dømme, om det
holdersken skriver, som det var trykt Jeg vil sige
er mueligt at opfylde hendes Ordensdrømme.
Jeg vil ikke engang regne mine egne persønlige
Angelegenheder og Fornødenheder, omendskiønt de skal
ogsaa besørges; men jeg har som Huusmoder at sørge,
har under Pleye, for mine Fader- og Moderløse=Sy¬
for min Mand, for mine Børn, for dem min Mand
derhos maae Børnenes Opdragelse ikke forsømmes.
sterbørn, og for mine Huusfolk og Domestiker, og
Det er sandt, Itra! Hun hat en stor Huushold¬
ning, og det er hende ikke mueligt, uden Jagttagelse af
Tidens nøyagtige Jnddeling og Sted-Orden, at fyldeste
giøre hendes Huusholdnings Pligter.
Men hvor skulde det være mueligt, ved saa mange
skes Ordens Regler, jeg lder den ene giøre det, og
Forretninger at kunne iagttage min gode Huusholder¬
den anden det. Altsammen kan jeg jo ikke selv giøre
det. Jeg er syg og svagelig J forrige Tider ivrede.
jeg mig over, naar jeg engang kom paa et Sted, hvor
jeg ikke fandt alting ordentligt. Men denne Ærgrelse
skilte mig ved min Sundhed. Nu lader jeg det gaae
som det kan og giver efter.
Om Forladelse, maae jeg pørge, om Madamen
da i det mindste ikke iagttager en nøyagtig Sted-Orden
med hendes egne personlige Ting?
