7 Hvorledes kan jeg det? jeg har alt for meget at
vzestille og tage vaere, og maae snart skikke een, snart
mn anden til at forrette det. Meget sielden kommer
"en Ting paa det Sted, hvor jeg skikker den hen, eller
vil have den.
Forlad mig, Madame? hvor kan De fordre en
Orden af andre, hvorpaa de ikke selv giver dem noget
Exempel, Hvad siger De? Jkke engang Deres egne Sa¬
ger, og end ikke selv holde dem i Orden?
"Jeg har ingen Tid dertil. Snart kommer et og
, snart et andet i Veyen. Jeg har saa mange Forret
"ninger, og maae tillige passe paa det altsammen
Men De maae dog gandske vist nødvendig iagttage
den nøyeste Orden med Deres eget Tøy og Antog, ansee
det som Grunden til den gandske Huusholdning, og der¬
med give et Exempel, som snart de gode Huusfolk ville
følge af Kierlighed og Efterlignelse, og snart de slettere
af Skam. Deres eget Exempel er Deres halve Umage.
Kan De, siig mig dog, forlange noget af andre, hvor¬
paa De ikke selv giver noget Exempel?
Om jeg endog vilde følge Eders Raad; saa maae
- jeg desforuden endda stedse lade alt for meget dependere
"af andre, som ikke giøre, hvad jeg befaler dem. Jeg
7 har forhen næsten skieldet og smeldet mig ihiel med dem.
Men nu er jeg klogere, og lader alting jevne sig selv.
Vil De tillade mig, Madame! at jeg siger Dem, at
ved den Skielden og Smælden, som De melder om, har
De just fordervet det altsammen. Man maae ikke lade
sig saa vidt overile, at man skulde skielde, thi endog i den
mindste Huusholdning forefalder der mangfoldige Ting,
som udfordrer en stadig Sinds Fatning. Og dersom
man i en Sag setter sig uden saadan Fatning: saa maa¬
gandske vist ti andre Sager lide derunder Siig mig dog,
Madame! er De ikke selv, saa vidt giørligt er, tilstæde
ved de Forretninger, som De befaler at bestilles, om det
endog ikkun var i en Minuts Tid? har De ikke Deres
visse Timer om Dagen at eftersee, om og hvorledes De¬
res Befalinger ere efterkomne?
Om jeg endog havd saa om jeg endog allevegne
" vilde have et aarvaaget Øye, saa veed jeg dog meget
Yvel, at Folkene derfor ikke bestilte desmeer. Jeg vilde
"da rigtig komme til at ærgre mig ihiel, det kan jeg sige
"Eder.
Men De maae dog nødvendig see efter, dersom De
ikke ville forgaae i bare Uorden. Og De maae ligesaa
nødvendig see efter med det faste Forset, ikke at ivre sig
Forsøg De det engang. De skal da først finde meget paa
sit nrette Sted. Tag De det stiltiende, men for alting
stiltiende! og set De det selv paa sit bestemte Sted. Har
De ikke hørt, hvad det har for en fortryllende Kraft, at
giøre noget stiltiende? Jgientag De siden denne Opførsel,
og De skal see, om De ey skal udrette forunderlige Ting!
Hvilken Fordring! Hunsmoderen skal da altsaa
selv tage Haanden med i alle Ting? hvorfor har man
da Børn og Tienestefolk, hvor findes der vel en gemeen
Borgerkone, som skulde giøre dette
Min kiere Madame! De maae slet ikke rette sig i
denne Fald efter en eller anden Borgerkones Exempel;
men De maae meget mere selv give dem et Exempel paa
større Klogskab. Vil De have Exempler, saa opsøg De
sig et, som retter sig efter Ordensregler. Til Deres
Kiøns Ære findes der virkelig saadanne endnu, endskiønt
maaskee ikkun faa. Jeg kunde anføre Dem en Dame af
fornemme Rang, hvis Huusholdning endnu er langt
større end Deres, og som har hver Dag næsten 30 Per¬
soner at bespise. Jntet Slags Huusarbeyde fører i sig
selv nogen Skam med sig. Desuden skal De jo ikke selv
udrette og fuldføre Gierningen, men ikkun ved Deres
Nærværelse sette Liv i dem, som skal giøre den, og ved
det De selv tager Haand i med, opmuntre til og ligesom
beære Arbeydet. Har De ikke hørt, at naar en offentlig
Bygning skal opføres: saa legger en fornemme Herre
Grundstenen, eller lader i det mindste saaledes. Ja,
naar endog en Galge skal bygges, saa giør Øvrigheden
det første Hug, for at giøre Arbeydet ærligt. Bliver
derfor den fornemme Herre nogen Handtlanger, eller
Øvrigheds Personerne Tømmersvende?
Endelig er det jo let, selv at eftersee, om vore Be¬
falinger bliver efterlevede.
Hvilken lang Samtale, hvad havde imidlertid,
efter Eders Tid-Occonomie i alt kunde være blevet ud¬
rettet!
Søg De at igientage det kiere Madame! den an¬
priste Orden skal sette Dem i Stand til, at oprette langt
mere, end herved er forsømt.
Den lille muntre Jomfrue.
Arie til Smaa=herrerne over Stolthed.
A¬
k! modig Modens Junker!
Siiig mig, hvoraf du prunker.
Du som en Staver gaaer
Med Fier og kruset Haar,
Og er mod alle fiær.
Man pynte kan en Stytte;
Men hvortil kan det nytte?
Den dog en Stytte er,
Og altid Faldet nær.
